Zealand Pharma er torsdag kommet med regnskab for andet kvartal, hvor en stor del af markedets opmærksomhed kredsede om den store forudbetaling, som selskabets havde i udsigt efter en aftale med schweiziske Roche. Her er et overblik over regnskabet:
* Forudbetalingen på 9,2 mia. kr. blev bogført i andet kvartal. Det sikrede en betydelig fremgang på toplinjen og et milliardoverskud på bundlinjen.
* Flere i markedet havde håbet, at pengene, der er blevet sat i sikre værdipapirer, ville blive udloddet til aktionærerne.
* Det er der dog ikke blevet spekuleret i, fortæller administrerende direktør Adam Steensberg til MarketWire.
* Omsætningen endte som følge af forudbetalingen på 9,1 mia. kr. i kvartalet, hvilket var mere end ventet af analytikerne. Også overskuddet før skat på 8,3 mia. kr. var over forventning.
* Nettodriftsomkostningerne var ligeledes over konsensus. I alt løb omkostningerne til driften op i 574,6 mio. kr., hvoraf 464,1 mio. kr. var til forskning og udvikling. Der var ventet samlet 513 mio. kr.
* Zealand Pharma fastholder forventningerne til 2025 om nettodriftsomkostninger i niveauet 2000-2500 mio. kr.
* Aktien i Zealand Pharma falder efter 20 minutters handel med 2,9 pct. til 331,30 kr.
Tabel for Zealand Pharmas regnskab for andet kvartal af 2025:
Mio. kr. | Q2 2025 | Q2 2025 (e) | Q2 2024 | FY 2025 (e) | FY 2024 |
Omsætning | 9088,3 | 8446,0 | 34,1 | 7985 | 62,7 |
Nettodriftsomkostninger | 574,6 | 513 | 292,3 | 2200 | 1327,0 |
Heraf forsknings- og udviklingsomkostninger | 464,1 | – | 211,5 | – | 919,9 |
Resultat af primær drift | 8513,3 | 8759 | -294,1 | 7056 | -1272,2 |
Resultat før skat | 8285,9 | 8070 | -292,8 | 6436 | -1083,4 |
(e) = Estimater indsamlet af Bloomberg News hos op mod 17 analytikere (median). Tallene er trukket 12. august.
Zealand Pharmas forventninger til 2025:
Mio kr. | Ved Q2 2025 | Ved Q4 2024 |
Nettodriftsomkostninger | 2000-2500 | 2000-2500 |
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER