Zara-ejeren Inditex stiger mest i Europa efter opløftende regnskab – NY

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 3. december 2025

Inditex stiger 7,2 pct. til toppen af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, efter at den spanske Zara-ejer har leveret et stærkt regnskab med en acceleration af salget i november.

Det understreger virksomhedens modstandsdygtighed over for den svækkede forbrugerstemning, der rammer de fleste modetøjsforhandlere, skriver Bloomberg News.

Hos finanshuset RBC Capital fremhæver analytikerne Richard Chamberlain og Manjari Dhar det stærke regnskab med meget stærkere end ventede marginer og pengestrømme.

Salget hos verdens største børsnoterede tøjforhandler steg – eksklusive valutakurseffekter – med 10,6 pct. i de fire uger frem til 1. december, fremgår det af onsdagens regnskab for det forskudte tredje kvartal.

Omsætningsvæksten i de første uger af Inditex’ fjerde regnskabskvartal er dermed accelereret fra en stigning i salget på 8,4 pct. i det forskudte tredje kvartal.

I de tre måneder frem til og med 31. oktober steg den rapporterede omsætning med 4,9 pct. til 9,8 mia. euro, hvilket er på linje med analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News.

Stigningen giver en vis lettelse efter en svag periode og kan lette bekymringen om, at den spanske detailhandler var ved at miste fart.

Inditex’ mangeårige formel med lave lagerniveauer, trenddrevne designs og en agil forsyningskæde har længe givet selskabet en fordel i forhold til konkurrenter som svenske Hennes & Mauritz.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER