Nedtællingen er begyndt! Verdens største børsnotering, SpaceX, står i bogstaveligste forstand klar på affyringsrampen, og på fredag bliver den sendt afsted. Men skal du med på rejsen fra første sekund?!
Vi har målt de 18 største børsnoteringer i USA siden 1996. Hver eneste gang kunne de senere købes betydeligt billigere end første dags kurs.
|
Den 12. juni 2026 børsnoteres SpaceX på Nasdaq under tickeren SPCX, til en fast pris på 135 dollar per aktie. Det værdisætter selskabet til omkring 1750 milliarder dollar og indsamler cirka 75 milliarder – den største børsnotering nogensinde, cirka tre gange så stor som den tidligere amerikanske rekord.
Spørgsmålet mange stiller sig: skal man købe direkte første dag?
For at svare på spørgsmålet tog vi alle de største amerikanske børsnoteringer siden 1996, rangeret efter hvor mange penge de indsamlede – fra Alibaba og Visa til Facebook, Rivian og Uber – og målte hvad der faktisk skete med kursen bagefter. Resultatet er faktisk entydigt.
| Selskab | SpaceX (ticker: SPCX) |
|---|---|
| Notering | 12. juni 2026, Nasdaq |
| Pris | 135 USD per aktie (fast pris, uden interval) |
| Værdiansættelse | ca. 1 750 milliarder USD |
| Indsamlet kapital | ca. 75 milliarder USD |
| Rekord | Største børsnotering nogensinde (~3× tidligere US-rekord) |
|
Hvad er det du køber i SPCX?
SpaceX er ikke længere kun raketter. I februar 2026 købte SpaxeX Elon Musks AI-selskab xAI (som igen ejer platformen X). Der er derfor flere ting at holde styr på fra prospektet:
- Starlink er profitmotoren. Satellitinternet indtjente cirka 11 milliarder dollar i 2025 – og er profitabelt.
- Men koncernen går tilbage. Hele selskabet havde et tab på næsten 5 milliarder dollar i 2025, primært fordi AI-delen (xAI) brænder penge af.
- Fast pris, 135 dollar. Prisen blev sat uden interval – usædvanligt, og analytikere er uenige om det er et styrkesignal eller et advarselsflag.
Hver eneste faldt under første dags kurs
Af de 18 største US-noteringer med fuldstændig kurshistorik blev alle 18 selskaber handlet under deres første handelsdags lukkekurs – inden for tre år. Ikke 15 af 18. Alle. Medianfaldet, fra første dags lukning ned til bunden, var enorme 50 procent!
Men spændet er stort – og det er det, der bliver interessant:
- De “kedelige” kæmper faldt moderat: Goldman Sachs −21 %, Visa −25 %, UPS −30 %.
- De hypede vækstselskaber crashede: Rivian −92 %, Coupang −81 %, Snap −80 %, DoorDash −77 %.
Og det spillede ingen rolle om aktien steg kraftigt eller floppede på første dag. Snap steg +44 % første dag og faldt siden 80 %. Uber floppede −8 % og faldt alligevel yderligere -64 %.
Første dags bevægelse siger faktisk næsten ingenting om, hvor aktien er på vej hen. Men én ting gik igen: der kom altid et billigere tidspunkt.
Den største fælde: du køber ikke til 135 dollar
Dette er vigtigst at forstå som privatperson. Prisen 135 dollar er hvad bankerne og deres storkunder betaler. Du køber først når aktien begynder at handle – og da kan den allerede være steget kraftigt.
|
Airbnb er skoleeksemplet: Noteringspris var 68 dollar, men aktien lukkede på kurs 145 den første dag (+113 %). Den bundede endda over sin noteringspris – men langt under første dags kurs, hvor du faktisk kunne købe. DoorDash: noteringspris 102, handlede til 190, bundede omkring 42.
Forskellen mellem noteringsprisen og hvor du faktisk kan købe er ofte hele forskellen mellem profit og tab.
Bunden kommer sent – ikke første uge
Der er ingen hastværk. I gennemsnit tog det cirka 20 måneder før aktien bundede. Facebook faldt blandt de hurtigste (-54 % på tre måneder); for de fleste tog det 1 til 2 år.
En kendt undersøgelse af forskeren Jay Ritter viser det samme: Nemlig, at nye børsselskaber har historisk klaret sig dårligere end børsen i gennemsnit i de tre første år efter notering.
Den gode nyhed: 14 af 18 kom til sidst tilbage over sin første dags kurs. Tålmodighed blev altså belønnet – men det tog tid, og købstidspunktet kom langt under toppen.
Sådan kan du bruge det her
- Køb ikke i panik på dag ét. Statistisk er første dag det dårligste tidspunkt. Et billigere tidspunkt dukkede op i 18 tilfælde af 18.
- Regn med et stort fald. Gennemsnitsfaldet var −50 %, og halvdelen faldt mere end det. Sats ikke mere, end du kan tåle at se halveret.
- Der findes intet magisk “−30 %”-niveau. De som crashede faldt 80–90 %. Et fald på 30 % var sjældent bunden.
- Overvåg lockup-udløbet. Ansatte og tidlige ejere får oftest ikke lov til at sælge før efter 90–180 dage. Når spærringen ophæves kommer ofte et ekstra salgspres – en konkret dato at holde øje med.
- Tålmodighed betalte sig. 14 af 18 kom sig – men først efter gennemsnitligt et par år, og fra meget lavere niveauer.
Men SpaceX er ikke hvilken som helst notering
Men…. Alt dette er gennemsnit, ikke en forudsigelse. SpaceX har en profitabel kerne i Starlink – det ligner mere de stabile kæmper som faldt 20–30 % end Meme-aktierne som mistede 80 %. Samtidig trækker xAI’s tab og den usædvanlige faste pris i den anden retning.
Aktien kan blive en Visa (faldt 25 %, hurtigt tilbage) lige så godt som en Rivian (−92 %). Pointen er ikke at gætte hvilket – men at gå ind med åbne øjne og en plan.
| Få gratis børstips i din inbox og få del i den høje hitrate. Skriv dig op |
Konklusion
SpaceX-noteringen er historisk. Men alle de største amerikanske noteringer de seneste 30 år har én ting til fælles: hver eneste kunne købes billigere end første dags kurs – ofte meget billigere, og oftest først efter et år eller to. Vil du eje SpaceX? Historien Fortæller: Lad hypen lægge sig først.
Mønsteret i tal
| Grundlag | De 18 største US-noteringer (efter indsamlet kapital) |
|---|---|
| Faldt under første dags kurs | 18 af 18 |
| Median, maks nedgang (inden for 3 år) | −50 % |
| Mildest / værst | Goldman Sachs −21 % / Rivian −92 % |
| Median, tid til bund | ca. 20 måneder |
| Kom sig tilbage over første dags kurs | 14 af 18 |
Om grundlaget (metode): Udvælgelsen er de største amerikanske børsnoteringer siden 1996 rangeret efter indsamlet kapital (kilde: SEC-prospekter, Renaissance Capital). Nedgang er målt på faktisk kurshistorik (Yahoo Finance), som størst inden for tre år efter notering. Direkte noteringer (f.eks. Coinbase, Spotify) er ekskluderet eftersom de ikke indsamler kapital. Seks ældre selskaber som blev opkøbt eller afnoteret inden for få år (bl.a. AT&T Wireless, Kraft, Didi) mangler ren kurshistorik og indgår ikke i tallene – af dem faldt Didi ~90 % og AT&T Wireless blev købt ud for cirka halvdelen af noteringsprisen, mens Kraft og Conoco kom sig. At medtage dem ville ikke ændre konklusionen.
Kilder: CNBC (SpaceX IPO, pris og roadshow) · CNBC (xAI–SpaceX) · Renaissance Capital (største US-IPO’er) · Jay Ritter, University of Florida. Kurshistorik: Yahoo Finance.
Dette er ikke finansiel rådgivning. Lav din egen analyse før du investerer. Tallene bygger på offentlige kilder per 9. juni 2026; SpaceX var endnu ikke prisfastsat endeligt ved publicering.
| Få gratis børstips i din inbox og få del i den høje hitrate. Skriv dig op |