AL Sydbank/Danske: Valg af bankdata skaber større klarhed

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 10. december 2025

AL Sydbanks valg af Bankdata som datacentral skaber øget sigtbarhed, mener Danske Bank. Størstedelen af omkostningerne ved fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, vil nemlig blive bogført i fjerde kvartal og gør udsigterne på mellemlangt sigt meget klarere, skriver banken i et notat.

Med valget af Bankdata har AL Sydbank valgt Sydbanks hidtidige datacentral på bekostning af Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Banks hidtidige it-leverandør BEC.

Det koster en udtrædelsesgodtgørelse, der allerede forfalder i december 2025 mod tidligere forventet i 2026.

– Dette skaber klarhed om AL Sydbanks fremtidige it-setup og indikerer, at AL Sydbank har modtaget delvis økonomisk kompensation fra Bankdata for omkostningerne forbundet med udtrædelse af BEC.

– Endnu vigtigere er vores estimat om årlige omkostningssynergier på 1,2 mia. kr. i 2028 stadig validt, mens vi nu venter engangsomkostninger på bare 750 mio. kr. i 2026/27, skriver Danske Bank i et notat.

Som følge af den hurtige udtrædelse af BEC dæmpede Sydbank til gengæld sin forventninger til dette års resultat efter skat, der nu forventes at være i intervallet 1,7-1,9 mia. kr. mod tidligere forventet i intervallet 2,4-2,6 mia. kr.

Og årets udbytte forudser Danske Bank da også vil falde en del fra de 26,88 kr., som Sydbank udbetalte sidste år.

– Vi venter, at AL Sydbank vil distribuere et udbytte på 19 kr. per aktie i 2025 toppet med op til 1,5 mia. kr. i aktietilbagekøb i 2026, skriver Danske Bank, der gentager anbefalingen “køb” med et uændret kursmål på 660 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER