Prisen på Bitcoin har i den seneste periode været ekstremt volatil, og man står nu med en regulær risiko for et crash til prisniveau ned imod enten 5000 til 2000 dollars. Den 16. januar oplevede bitcoin et stort drop ned under det psykologiske niveau 10.000 dollars, men er kommet stærkt igen i de seneste dage.
Nu ser det dog ud til, at bitcoin er inde i et regulært bear-marked, da vi fortsætter med at se lavere toppe og lavere bunde på dagsgrafen. Har man ikke allerede taget sine gevinster i kryptovaluta-markedet er det derfor nu på tide at overveje at tage en del – eller alle pengene – af bordet, og stå et øjeblik på sidelinjen, mens man afventer situationen.
Her ses udviklingen på dagsgrafen:
Det første niveau, man skal holde øje med, er det psykologiske niveau 10.000 dollars. Bryder prisen endnu engang under her, vil det være et særdeles negativt tegn. Det næste niveau ligger lige omkring de 9000, som er i det laveste niveau fra fra d. 17. januar. Går prisen under dette niveau, kan man forvente, at et egentligt crash finder sted, og der er sandsynlighed for, at prisen derefter vil være i frit fald og næppe stopper, før den næste bunden nås ca. omkring 5300 dollars, eller det vigtigste psykologiske niveau 5000 dollars. I værste fald kan det nedadgående momentum være stærkt nok til, at prisen kan fortsætte ned til 2000 dollars, hvilket vil være en 90% korrektion i forhold til højdepunktet på 20.000 dollars i december.
Man bør altså have taget højde for et skrækscenarie, hvor prisen korrigerer med 90% fra toppen, og så have penge til at købe op, når man mener, at korrektionen er slut. Sker det, vil det have en afsmittende effekt på alle andre kryptovalutaer, som vil blive trukket tilsvarende ned. Så man skal altså ikke kun være opmærksom, hvis man har købt bitcoin, men også alle andre kryptovaluter. Bitcoin har tidligere korrigeret 90%, og det kan ske igen. Sker det, vil det dog sandsynligvis være på baggrund af flere negative nyheder i markedet, såsom at regeringer over hele verden slår ned på kryptovaluta.
På handelsplatformen Markets og andre platforme er det muligt at shorte bitcoin via en CFD. Dette kan godt virke som en oplagt mulighed, hvis visse betingelser er opfyldt, men man bør være ekstremt varsom med dette på grund af kryptovalutaernes meget volatile natur og følge markederne meget tæt, hvis man gør det.
Bitcoin – og de andre kryptovalutaer – har overlevet mange angreb fra forskellige sider i sin 8-årige levetid, og tidligere været igennem vilde korrektioner. Er man langsigtet investor, kan man vælge at ignorere den – måske – kommende storm. Er man kortsigtet investor, swingtrader eller daytrader, så giver det mening at holde sig på sidelinjen, indtil de kritiske niveauer, som er nævnt i denne artikel, er blevet afvist, og prisen er på vej op igen.