2019: CopyTrading#3 Sådan finder du tradere, du kan kopiere

Velkommen til denne lektion, hvor vi vil lære dig at finde gode tradere på eToro, som du kan følge eller kopiere.

Copy trading drejer sig kort sagt om, at du kan kopiere andre traderes handler. Du kan for eksempel indsætte 500 dollars på at følge en trader, og hvis vedkommende tjener 50 pct., så vil du også tjene 50 pct. af dit indskud, altså 250 dollars. Det modsatte er naturligvis også gældende, hvis traderen i stedet skulle tabe 50 pct. Der er mange gode tradere på eToro, så umiddelbart skulle man tro, det var let at tjene penge på denne måde, men der er også mange faldgruber. Her får du den ultimative guide til, hvordan copy trading fungerer, og hvordan du selv finder succesfulde tradere, som du kan kopiere.

Vi kommer også til at holde et LIVE webinar om emnet, så hvis du ikke orker at læse det hele, kan du vælge blot at se webinaret.

 
For at se de webinarer, hvor professionelle copytradere fortæller om deres strategier, SKAL du have en konto hos handelsplatformen eToro og ha' givet os besked om det. Du kan se, hvordan her.

DatoWebinarStatus
20. augustSådan kommer du godt i gang på eToroSe webinar
26. augustSådan skaber du en stærk copytrader porteføljeSe webinar
2. septemberChristian Kongsteds strategier+sådan bliver man copytraderSe webinar
9. septemberOlivier Danvel : Sådan har jeg været profitabel 30 måneder i trækKun for eToro-tradere
Endnu ikke fastlagtFabian Gerspacher: Op mod 150% afkast på et år. Sådan gør jeg.Kun for eToro-tradere
23. septemberMariano Pardo: Profit i 75% af mine handler. Sådan gør jeg.Kun for eToro-tradere
Endnu ikke fastlagtSuccesfuld eToro-trader fortæller om sin vinderstrategiKun for eToro-tradere
SÅDAN BLIVER DU ETORO-TRADER: Når du har åbnet din konto hos handelsplatformen eToro vil du få mulighed for at melde dig til de lukkede webinarer, og du vil også få adgang til artiklen "Sådan lavede jeg over 100% i afkast på et år". Husk at give os besked, når du er klar til at handle på eToro. Du kan se, hvordan her.

Hvad du skal du være opmærksom på, inden du kopierer andre

For det første skal man naturligvis være klar over, at der ingen garanti er for noget som helst i denne branche uanset om man selv trader eller vælger at lade andre trade på ens vegne. Har en trader performet godt i en periode og vælger man at kopiere vedkommende, kan man bestemt ikke være sikker på, at traderen vedvarende er i stand til at levere samme afkast. Samtidig er det også meget væsentligt at holde traderens afkast op mod den påtagne risiko, hvilket eToro heldigvis giver gode muligheder for.

Vælger man at kopiere andre tradere koster det alene det almindelige spread, som eToro opkræver ved handel. Herudover skal man være opmærksom på eventuelle renteomkostninger, som over længere tidshorisonter naturligvis kan løbe op.

Selvom der er loft over gearingsniveauerne, som de enkelte tradere, som er med i Popular Investor programmet må anvende, er der stadig tale om gearing og dermed høj risiko. De enkelte tradere anvender ikke nødvendigvis samme gearingsniveau, hvilket man også skal være opmærksom på. Så selvom man hurtigt kan lukke sine positioner som man kopierer fra en trader, kan man stadig nå at tabe en god del af sin investering inden man når at trykke på luk-knappen. Derfor bør man sætte sig mest mulig ind i de enkelte tradere inden man eventuelt vælger at kopiere dem.

Og endelig, kan man stole på den enkelte trader over tid? Overholder traderen sin strategi og hvordan påvirker det traderen pludselig at have hundredvis af personer, som kopierer én og skriver vrede beskeder, hvis positionerne ikke udvikler sig gunstigt?

 

Sådan kopierer du en trader

Hvordan du finder frem til de enkelte tradere gennemgås nedenfor. I dette afsnit beskrives selve kopieringsprocessen. Efter man har foretaget sin indledende research af de potentielle tradere, og har fundet frem til en man ønsker at kopiere, skal man dels beslutte hvilket beløb man ønsker at investere i den pågældende, fastsætte sit stop/loss niveau samt tage stilling til, om man alene vil kopiere traderen fremover eller om man også vil kopiere alle åbne positioner.

Når man under menupunktet Copy People i venstre side af webplatformen har fundet en trader man ønsker at kopiere, klikker man på Copy. Man angiver dernæst det beløb man ønsker at investere i den pågældende trader (Amount). Beløbet skal minimum udgøre 200 USD. Herefter skal man angive et stop/loss niveau på mellem 5% og 95%. Default er 60%. Dette niveau er afgørende for hvornår systemet automatisk lukker alle handler ned i tilfælde af at traderen performer dårligt. Det er op til ens eget temperament og risikovillighed, hvad man sætter niveauet til, men det er klart, at man ikke skal sætte det for stramt og omvendt heller ikke for slapt. Man kan bl.a. se nærmere på traderens historiske drawdown tal, jf. nærmere nedenfor, idet dette tal fortæller noget om hvor meget traderens portefølje tidligere makisimalt er faldet med. Når man til sidst trykker på knappen for at gennemfører kopieringen sørger systemet for at åbne positioner proportionelt med traderens positioner. Systemet åbner dog ikke positioner under en værdi af 1 USD. Så selvom traderen måske kun har indsat 1.000 USD på sin konto (hvilket som udgangspunkt er kravet fra eToro, hvis man ønsker at andre skal kunne kopiere en), kan man sagtens investere 200 USD eller 100.000 USD for den sags skyld (der er dog et øvre maksimum på 500.000 USD). Investerer man mindre beløb f.eks minimumsbeløbet på 200 USD skal man huske, at mange tradere ofte kun har investeret en mindre del af sin portefølje ad gangen bl.a. for at holde sin Risk Score nede (læs nærmere nedenfor). Så hvis en trader kun har åbne positioner for en tredjedel af sin portefølje f.eks., er man selv kun investeret med 66 USD af de 200 USD man har indskudt.

Ønsker man ikke længere at kopiere en trader slår man bare funktionen fra og systemet sørger omgående for at åbne positioner lukkes (såfremt et marked er lukket, vil positioner i dette marked blive lukket ned når markedet åbner). Man kan se de forskellige markeders åbningstider hos eToro her. Det er også muligt at sætte en trader på pause, hvis man eksempelvis ikke ønsker at lukke åbne positioner med tab. Når traderen er på pause åbnes der ikke nye positioner. Skulle man være utilfreds med en given position, som den enkelte trader har åbnet, er det også muligt selv at lukke denne igen.

Man kan læse mere om de tekniske detaljer i kopieringsprocessen her.

 
For at se de webinarer, hvor professionelle copytradere fortæller om deres strategier, SKAL du have en konto hos handelsplatformen eToro og ha' givet os besked om det. Du kan se, hvordan her.

DatoWebinarStatus
20. augustSådan kommer du godt i gang på eToroSe webinar
26. augustSådan skaber du en stærk copytrader porteføljeSe webinar
2. septemberChristian Kongsteds strategier+sådan bliver man copytraderSe webinar
9. septemberOlivier Danvel : Sådan har jeg været profitabel 30 måneder i trækKun for eToro-tradere
Endnu ikke fastlagtFabian Gerspacher: Op mod 150% afkast på et år. Sådan gør jeg.Kun for eToro-tradere
23. septemberMariano Pardo: Profit i 75% af mine handler. Sådan gør jeg.Kun for eToro-tradere
Endnu ikke fastlagtSuccesfuld eToro-trader fortæller om sin vinderstrategiKun for eToro-tradere
SÅDAN BLIVER DU ETORO-TRADER: Når du har åbnet din konto hos handelsplatformen eToro vil du få mulighed for at melde dig til de lukkede webinarer, og du vil også få adgang til artiklen "Sådan lavede jeg over 100% i afkast på et år". Husk at give os besked, når du er klar til at handle på eToro. Du kan se, hvordan her.

Se vores webinar om copytrading – du skal være opmærksom på, at ESMA pr august 2018 har indført nye regler, som bl.a. begrænser detailinvestorers mulighed for at geare og at eToro har ændret lidt i deres betingelser siden nedenstående webinar blev afholdt.

Sådan finder du de bedste tradere

Eftersom der er adgang til at kopiere tusindvis af potentielle tradere, kan det umiddelbart forekomme som en stor opgave at finde ud af hvordan man finder netop de tradere, der kan være værd at kopiere fremadrettet. Det er ikke alle eToros millioner af tradere man kan kopiere, idet en hel del af disse er sorteret fra, hvis de ikke lever op til de basiskrav, der stilles fra eToros side. Eksempelvis kræves “Responsible Trading”, hvilket betyder at man ikke må geare for voldsomt mv. Heldigvis tilbyder eToro en lang række søgekriterier, som man kan indstille ligesom der udarbejdes standardiseret historik i form af statistik, risikomål mv. for de enkelte tradere.

De tradere man ønsker at identificere er de tradere, som man håber og forventer vedvarende kan performe tilfredsstillende. Historisk opnåede resultater, især hvis det er over længere tid, kan være en indikator, men er naturligvis ikke en garanti for noget som helst. Eftersom man kan nøjes med at investere fra 200 USD er det indlysende at forsøge at finde et passende antal tradere og investere mindre beløb i hver af disse for at opnå en vis risikospredning. De pågældende tradere skal helst også investere i forskellige typer af instrumenter og markeder, så man kan få diversificeret sin portefølje tilstrækkeligt. Skulle et par af dem performe dårligt, kan man lynhurtigt stoppe med at kopiere vedkommende. I første omgang kan man eventuelt følge de udvalgte tradere ved at tilføje disse på sine watchlister, eller man kan på sin virtuelle konto kopiere de pågældende tradere og derved dels se hvordan hele systemet fungerer foruden man kan følge de enkelte traderes handler på sin egen konto.

Man finder oversigten over de enkelte tradere under Copy People i venstre side af webplatformen eller i rullemenuen på mobilappen. For researchformål må det klart anbefales at bruge den webbaserede platform. Som udgangspunkt vises et antal populære tradere målt på afkast over det seneste år, risk score niveau, antal personer der kopierer den pågældende samt seneste 7 dages udvikling i antallet af kopister. Man kan her klikke på de enkelte tradere og studere dem nærmere ligesom man kan vælge af følge dem, hvilket vil sige, at man sætter dem på sin kursliste. Det sidste er altid en god idé og man bør løbende følge et større antal udvalgte tradere for at se hvordan det går.

Det er muligt at søge på en lang række kriterier under menupunktet Copy People. Standardkriterierne er, at man søger på oprindelsesland, hvilke produkttyper der investeres i og et nærmere bestemt afkast over det seneste år. Klikker man på Advanced Search får man en lang række ekstra søgekriterier. Eksempelvis kan man søge på antal personer som kopierer traderen, risk score niveau, størrelse af kapital, der er investeret hos traderen, traderens drawdown, allokering på aktivklasser, antal handler og meget mere.

 

Sådan undersøger du den enkelte trader i dybden

Hvis man ønsker at gå i dybden med de enkelte tradere følger her lidt specifikke råd.

Statistik for den enkelte trader: I et afsnit nedenfor gennemgås de fleste typer af oplysninger, der vises for de enkelte tradere med udgangspunkt i en tilfældig valgt trader. Denne statistik bør man altid gå i dybden med inden man vælger at kopiere de enkelte tradere.

Se på traderens historiske handler: Det kan være en rigtig god idé at nærstudere traderens historiske handler, som man kan se et år tilbage i tiden. Det gøres ved at klikke på den lille pil, der er placeret til venstre under overskriften Portfolio under traderens portefølje. De historiske handler kan give en god indsigt i traderens handelsmønster og kan også afsløre, om der er kongruens mellem en angivet strategi og de faktiske handler.

Se nærmere på forholdet mellem afkast og risiko: Man bør kigge nærmere på traderens forhold mellem afkast og Risk Score (se nærmere om Risk Score nedenfor). Det er muligt at sammenholde de månedlige afkast med månedlige risikomål et år tilbage i tiden. Man kan både se en måneds gennemsnitlige Risk Score samt månedens maksimale Risk Score. Et godt råd kunne være ikke at have fokus på tradere med en Risk Score over f.eks. 6 (disse kan man som udgangspunkt heller ikke kopiere).

Hvor længe har traderen været aktiv: Hvis traderen har været aktiv i en årrække, vedvarende har præsteret rimelige afkast og ikke har skejet for meget ud i enkeltmåneder, indikerer det at der er tale om en trader, som man potentielt kan kopiere.

Maksimalt drawdown-niveau: En traders historiske drawdowns over forskellige perioder er ligeledes meget interessant at kigge nærmere på. Drawdown angives typisk som en procentandel mellem en kontos højeste værdi og den laveste, og det siger noget om, hvor meget traderen kan risikere at tabe over en given periode. Jo højere drawdown, desto større usikkerhed og risiko for pludselig tab. Et højt drawdown giver typisk også en en høj Risk Score. Data vises for et år tilbage i tiden.

Antal personer som kopierer traderen: Jo højere antal personer som kopierer en given trader, jo mere interesant bliver vedkommende som udgangspunkt. Under den enkelte traders statistik, er det muligt at se udvikling i antal personer over det seneste år, hvorved man kan se om det er en person, der trender opad eller nedad i antal. Endvidere vises specifikt under traderens statistik et tal for udviklingen de seneste 7 dage, hvilket kan fortælle lidt om traderens aktuelle resultater. Der gælder jo det samme for en trader, som for en fodboldspiller, nemlig at han aldrig er bedre end sin næste kamp. Og der skal ikke ret mange fejlslagne handler til før end kopisterne lynhurtigt forsvinder igen.

Assets Under Management (AUM): Et af de andre nyttige tal, hvis man skal finde en god trader, er tallet for Copy Assets Under Management. Hvis en bestemt trader, lad os kalde ham Henry, bliver kopieret af 250 andre tradere, og hvis Henrys tal for Copy Assets Under Management (AUM) viser 50.000 USD, så betyder det, at de 250 tradere i snit har lagt 200 USD i de handler, hvor de automatisk kopierer Henry. Jo flere, der har lagt en vis sum penge i Henrys handler, desto flere har altså tillid til netop Henrys trading. Det er nyttig viden. Desværre kan man kun se AUM i visse intervaller, hvilket vanskeliggør at udregne et korrekt gennemsnit.

Spred og diversificér dine investeringer: Invester gerne i et antal lovende tradere for at sprede risikoen. Man kan således løbende skifte ud eller investere mere eller mindre i enkelte af dem. Sørg også for at de valgte tradere ikke investerer i samme produkttyper. Eksempelvis har det de senere år været meget populært at investere i cryptocurrencies såsom Bitcoin og Ethereum, hvilket i mange tilfælde har genereret fine afkast. Men hvis alle traderne løber efter det samme, går det rigtig galt, hvis det går galt. Derfor bør man gå lidt mere ned i materien hos hver enkelt trader. Jo mere forarbejde man gør sig, jo mindre overrasket skulle man gerne blive efterfølgende. Det kan også være en god idé, at tage risiko af i ny og næ, hvis en trader i en periode har gjort det exceptionelt godt.

Traderens beskrivelse af sig selv og den valgte strategi: Under de statistiske oplysninger beskriver en trader typisk overordnet sin strategi og lidt om sig selv. Dette bør man sætte sig ind i, så man nogenlunde har overblik over hvordan en trader har tænkt sig at handle.

Traderens newsfeed: Er traderen aktiv på sit newsfeed i form af brugbare analyser, markedskommentarer osv. Hvordan svarer traderen på spørgsmål fra interesserede osv. Visse tradere beskriver også de enkelte positioner og hvordan det er gået i perioder. Læser man lidt tilbage i tiden, kan man grave værdifuld information frem, som måske kan afsløre, om der er tale om en trader, som ved hvad han gør eller det modsatte. Det kan også være interessant at se nærmere på hvordan en trader håndterer modgang i form af (bort)forklaringer eller mangel på samme.

Skriv direkte til traderen: Det er også muligt at skrive direkte på traderens offentlige væg og stille spørgsmål. Mange af traderne har endvidere offentliggjort egen hjemmeside, facebookgruppe eller emailadresse. Her kan man spørge nærmere ind til strategi osv.

 

Oplysninger og statistik for de enkelte tradere

Hver trader har tilknyttet sin egen side, hvor der fremgår standardiserede oplysninger i form af Newsfeed, statistik, portefølje samt en graf, der viser udviklingen i Equity siden start. Ved at nærstudere disse oplysninger for de enkelte tradere, kan man optimere sine chancer for succes. Men ligegyldigt, hvem man følger, er der naturligvis aldrig garanti for fremtidig gevinst, men det skader bestemt ikke hvis man eventuelt kan forbedre oddsne en smule. Nedenfor vises data for en tilfældig valgt trader fra Frankrig, der det seneste år har præsteret knap 61% i afkast og har 255 personer, som kopierer vedkommendes handler. Traderen har en gul stjerne, hvilket betyder, at han er såkaldt Rising Star (niveau 2 ud af 4) i eToros Popular Investor Program, som du iøvrigt kan læse mere om her og som gennengåes nærmere i en kommende lektion. Deltagelsen i dette program bevirker bl.a., at der er loft over hvor meget traderne kan geare deres handler. Eksempelvis må traderne maksimalt geare større indeks og guld med en faktor 20, større valutakryds med faktor 30 mens aktier og ETF må maksimalt geares med en faktor 2.

 

Ovenstående grafik viser hvad traderen “Srassili”, som kommer fra Frankrig, har opnået i månedlige afkast i % siden opstart i september 2015. Det kan ses øverst, at den pågældende trader har præsteret knap 61% i afkast over de sidste 12 måneder. Det kan så også ses, at resultaterne faktisk har været lidt pauvre siden oktober 2016 og frem.

 

Af ovenstående ses, at traderen det seneste år har foretaget 234 handler og at ca. 2/3 af disse har været profitable. I snit har traderen opnået knap 8% i profit på de vindende handler, mens han i snit har tabt ca. 9%. Der er primært handlet aktier og i mindre grad valuta. De oftest handlede instrumenter er Alibaba, valutakrydset EURUSD samt Apple.

 

Det kan ovenfor ses, at traderen i gennemsnit de seneste 7 dage har haft en risk score på 3 (målt på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højeste risiko), Over de seneste 12 mdr. har Risk Score ligget mellem 5 (markeret med gult) og 3 (grønt). De sorte vandrette streger markerer den enkelte måneds maksimale Risk Score, som i de tre første måneder har ligget på 6-7. Man kan også se, at den maksimale årlige drawdown har været ca 37%, hvilket betyder, at traderen har præsteret at tabe 37% af porteføljens værdi målt fra højeste til laveste niveau det seneste år. Målt på en enkelt dag har traderen tabt knap 25%. Den pågældende trader har altså tidligere præsteret at tabe ganske mange penge hurtigt, hvilket naturligvis er godt at vide som potentiel investor. Endelig vises en graf over antal kopister det seneste år samt at traderen “forvalter” mellem 50-100.000 USD. Sættes tallet til 75.000 har hver kopist satset ca. 294 USD.

 

Det sidste statistik, der vises for en trader er antal handler pr uge siden start, den gennemsnitlige ejerperiode for hver position, dato for hvornår den pågældende blev aktiv hos eToro samt antal profitable uger siden start.

 

 

Ovenfor ses traderen Soufian Rassilis Newsfeed. I feedet kan bla. ses at han senest har købt Nvidia aktier. Herudover ses at traderen for nærværende har en risk score på 3, dvs. ligger relativt lavt. Traderen beskriver også kort sin strategi, som bygger på swing trading og opnåelse af et sikkert langsigtet afkast. Der henvises endvidere til kontakt via Facebook, hvilket mange tradere iøvrigt gør brug af. Man kan endvidere se, at Rassili har 8.995 følgere og at 255 personer, som kopierer ham.
Ovenfor ses traderens nuværende åbne positioner. Ved at klikke på den lille pil under Portfolio i venstre side kan man få en historik frem for historiske handler foretaget et år tilbage i tiden. Denne information er god at kende til, så man kan få sig en idé om traderens handelsmønster, holdeperiode osv.

 

 

Tabel som viser en traders forventede maksimale udsving set i forhold til det påtagne risikoniveau (Risk Score). Kilde: eToro.

Risk Score

Begrebet Risk Score er eToros egen måde at vurdere den enkelte traders risikoprofil. Den består af en skala fra fra 1-10, hvor 1 repræsenterer den laveste risikoprofil og 10 den højeste. Scoren udregnes blandt andet på baggrund af traderens brug af gearing, volatilitet for de enkelte instrumenter der handles samt grad af diversifikation. Man skal være opmærksom på, at Scoren beregnes ud fra traderens hidtidige performance og siger dermed ikke noget om fremadrettet risiko.

Tradere, der ligger på en score på 7-10, udelades ud fra en risikobetragtning af eToro fra de potentielle tradere man kan kopiere i Popular investor programmet. Og det er der naturligvis en god grund til. Ligger en trader højt på risikoskalaen indebærer det samtidig en stor risiko for, at den pågældendes konto sprænges, idet man typisk vil have gearet positionerne alt for højt i forhold til størrelsen på ens konto. På den indsatte tabel ses det da også tydeligt, at der er høj risiko for udsving, når man har en høj Risk Score. Som udgangspunkt bør man derfor gå efter de tradere, som ligger på max 5-6 i Risk Score (og som er en del af Popular Investor programmet), hvilket ifølge tabellen betyder, at traderens portefølje i gennemsnit ikke burde stige eller falde med mere end maksimalt 5,4% pr dag.

Algoritmen, som ligger til grund for beregningen af Risk Score, bygger på det statistiske begreb VAR, hvilket er en standardiseret riskovurderingsapproach. Det betyder bl.a., at såfremt man har at gøre med et instrument, som i gennemsnit bevæger sig 2% op eller ned over en dag, vil dette bliver ganget med en faktor 3, hvorved man man kan sige, at man i 99% af alle tilfælde vil have et instrument, som maksimalt bevæger sig 6%. Den viste tabel angiver de maksimale udsving en traders portefølje i de respektive risikoniveauer kan forventes at blive udsat for.

En måde en Risk Score kan blive nedbragt er hvis en trader i sin portefølje har instrumenter, som hedger hinanden af. Eksempelvis hvis man køber EUR/USD og USD/JPY på samme tid, vil man både være lang og kort i USD, hvorved man ikke løber risiko på USD.

Du kan bl.a. se denne video på ca. 16 min., som er et optaget webinar afholdt af eToro om hvordan Risk Score begrebet er skruet sammen. Du kan også læse en lidt mere teknisk overordnet beskrivelse her.

 
For at se de webinarer, hvor professionelle copytradere fortæller om deres strategier, SKAL du have en konto hos handelsplatformen eToro og ha' givet os besked om det. Du kan se, hvordan her.

DatoWebinarStatus
20. augustSådan kommer du godt i gang på eToroSe webinar
26. augustSådan skaber du en stærk copytrader porteføljeSe webinar
2. septemberChristian Kongsteds strategier+sådan bliver man copytraderSe webinar
9. septemberOlivier Danvel : Sådan har jeg været profitabel 30 måneder i trækKun for eToro-tradere
Endnu ikke fastlagtFabian Gerspacher: Op mod 150% afkast på et år. Sådan gør jeg.Kun for eToro-tradere
23. septemberMariano Pardo: Profit i 75% af mine handler. Sådan gør jeg.Kun for eToro-tradere
Endnu ikke fastlagtSuccesfuld eToro-trader fortæller om sin vinderstrategiKun for eToro-tradere
SÅDAN BLIVER DU ETORO-TRADER: Når du har åbnet din konto hos handelsplatformen eToro vil du få mulighed for at melde dig til de lukkede webinarer, og du vil også få adgang til artiklen "Sådan lavede jeg over 100% i afkast på et år". Husk at give os besked, når du er klar til at handle på eToro. Du kan se, hvordan her.

Copy Funds

Udover at kopiere enkelte tradere, har eToro for nyligt lanceret en slags fonde, som har fået navnet Copyfunds. De findes i to forskellige udgaver hhv. “Top Trader CopyFunds” og “Market CopyFunds”. Førstnævnte indeholder efter forskellige kriterier de mest vedvarende og bedst performende tradere hos eToro mens sidstnævnte bundler CFD baserede aktier, råvarer eller ETF efter en i forvejen valgt markedsstrategi. Man skal som minimum indskyde 5.000 USD i hver enkelt fond. Årsagen til det forholdvis høje beløb sammenlignet med at man kan nøjes med at skyde 100 USD i enkelttradere er, at når man kopierer en fond vil man typisk blive eksponeret i en lang række tradere, hvis der fx er tale om en Top Trader CopyFund. Eksempelvis bliver man for øjeblikket eksponeret i ikke mindre end 65 tradere i fonden ActiveTraders, som netop samler et større antal tradere med et vist handelsniveau sammenholdt med en bevist track record. Investerer man 5.000 USD svarer det til at investere ca. 73 USD i hver enkel trader, hvis det fulde beløb blev investeret direkte, hvilket det dog oftest ikke gør.

Et andet eksempel på en fond under kategorien Market CopyFunds er InTheGame, som investerer i ledende aktier inden for Gaming Industry. Denne fond har på det seneste klaret sig formidabelt og har samtidig en forholdsvis lav Risk Score. Man kan så diskutere hvor diversificeret denne fond er, men al information er i hvert fald tilgængeligt og det er muligt at se, hvad der konkret investeres i. Det fremgår af fondens oplysninger, at det er en investeringskomite hos eToro, som periodevis rebalancerer porteføljen.

Det er til forskel for investering i almindelige fonde, hvor forvalteren typisk opkræver en procent eller to om året, ikke forbundet med andre omkostninger end handelsomkostningerne i form af spread samt påløbne renter. Set over længere tid vil renteelementet naturligvis have en vis indflydelse på det endelige afkast, hvilket man skal holde sig for øje. De afkast man ser på statistikkerne er nettoafkast, så alt er regnet med dvs. både realiserede og urealiserede gevinster og tab.

Du kan læse mere om CopyFunds her og under “Invest in CopyFunds” på webplatformen, hvor man kan finde en række oplysninger om de enkelte fonde på samme måde som man kan med de enkelte tradere. Man kan bl.a. se nærmere på risikoniveau og historisk performance. En del afkast er dog alene backtestet, idet de fleste fonde kun har været live i det seneste års tid.

De forskellige fonde kan endvidere overføres til ens watchlister ligesom man via sin virtuelle konto kan investere i disse.

Sådan fungerer det sociale element

Allerede når man åbner en konto hos eToro har man som udgangspunkt tilknyttet en social profil og et newsfeed, som man også kender fra Facebook. Her kan man like, kommentere og dele hinandens opslag, og man kan se hinandens porteføljer, beskrivelse af strategi samt en masse statistik for, hvordan den pågældende person har klaret sig over kortere og længere tidsperioder, som beskrevet ovenfor. Newsfeed tilgåes i venstre side af webtraderen eller i rullemenuen på mobilappen. 

Det er muligt at se samtlige feeds fra eToro, men eftersom ikke alt er på engelsk kan det eventuelt anbefales at snævre det ind til English Feed. Dog kan man heldigvis gøre brug af Google Translation featuren ved et simpelt tryk på “Translate”, hvis man f.eks. gerne vil følge tæt med i tyske aktier og ens skoletysk ikke rækker. Man kan også vælge kun at se newsfeed fra de tradere, som har indgået aftale med eToro om at optræde som såkaldt Popular Investors (dvs. de opfylder en række kriterier, der gør dem attraktive for andre tradere at følge, jf. ovenfor). Hvor det sociale islæt adskiller sig fra Facebook og andre sociale medier er, at det er muligt direkte at handle og se kursgrafer for de instrumenter, der omtales samt at man kan klikke sig direkte videre til de enkelte tradere, som man så kan overveje at kopiere.

I newsfeed diskuteres alt mellem himmel og jord. Der er naturligvis rigtig mange ligegyldige indlæg om dette og hint, men ind i mellem kan man bestemt også finde læseværdige indlæg f.eks. om cryptocurrencies såsom Bitcoins og Ethereum, som er vældig hot lige for tiden, og som rigtig mange af traderne hos eToro investerer i. Hos eToro er det muligt at handle disse to instrumenter 24/7, så regner det en weekend behøver man ikke nødvendigvis kede sig. Der diskuteres også en hel del specifikke aktier især amerikanske teknologiaktier og det er tydeligt at der blandt traderne er en del som følger disse tæt, hvilket man sagtens kan lære lidt af. eToros support er ligeledes tilgængelig via neewsfeed, hvis man har generelle spørgsmål. Alle indlæg og kommentarer er offentlige, så det er ikke muligt at skrive private beskeder i dette forum.

Ønsker man ikke selv at deltage i det sociale element er det også muligt at slå denne funktion fra, hvis man f.eks. selv ønsker at være helt anonym udadtil. Herved fravælger man så også muligheden for at andre kan kopiere en selv, men man kan naturligvis fortsat kopiere andre tradere som man lyster.


Hele forløbet “Lær CopyTrading” ser således ud:

CopyTrading#1 Sådan handler du aktivt, copy-900
CopyTrading#2 Sådan bruger du eToro effektivt
CopyTrading#3 Sådan finder du tradere, du kan kopiere
CopyTrading#4: Læs markedet med indikatorer
CopyTrading#5: Effektive strategier med indikatorer
CopyTrading#6: Candlesticks – lys i mørket
CopyTrading#7: Strategi baseret på candlesticks
CopyTrading#8: Sådan bliver du selv kopieret hos eToro
CopyTrading#9: Har du psyken til at trade?
CopyTrading#10: Styr dine penge
CopyTrading#11: Sådan handler de professionelle
CopyTrading#12: Kom godt videre som trader

Desuden disse åbne webinarer:


Spærrede webinarer og spærret indhold:

(først mulighed for tilmelding, når du har åbnet konto hos eToro og angivet indskud)

Bonus#: Artikel: Sådan nåede jeg et afkast på 101 pct. i DAX
Lukket webinar#4: Olivier Danvel: Profitabel trader i 30 måneder i træk!
Lukket webinar#5: Mariano Pardo: Handel med 75% chance for profit
Lukket webinar#6: Fabian Gerspacher: Op mod 150% afkast på et år

– Vi arbejder på at få endnu flere webinarer

Hvis du allerede har angivet indskud hos eToro, vil du få tilmeldingslinks sendt på mail. Hvis du er i tvivl om noget, kan du skrive på support@daytrader.dk


Preview af eToro:

image_pdfimage_print
Del denne artikel
Tags:

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • Populær
Der findes ikke nogen relateret indlæg