Danmark: Detailsalget steg i oktober – NY

Detailsalget i Danmark steg med 0,3 pct. i oktober, hvilket er godt nyt for detailhandlen før julemånederne. På årsbasis var der en fremgang på 3,3 pct. i oktober.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 28. november 2024

Detailsalget i Danmark steg i oktober med 0,3 pct. set mod måneden før. Og at salget i butikkerne går frem, er godt nyt, påpeger Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

– Det øgede salg i detailhandlen kort inden julemånederne er godt nyt, fordi det giver forhåbninger om en god julehandel. November og december er de vigtigste måneder for detailhandlen i løbet af hele året. For flere butikker betyder et godt julesalg forskellen på et plus eller et minus på bundlinjen for hele året. I 2023 var der i julemånederne i gennemsnit 15 pct. mere omsætning i detailhandlen end de øvrige 10 måneder af året, siger han i en kommentar til stigningen.

Set på årsbasis viste detailsalget en fremgang på 3,3 pct. i oktober, oplyser Danmarks Statistik. Tallet er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving.

I Dansk Erhverv ventes det, at detailsalget i julemånederne i år vil være cirka 1,9 pct. højere end sidste år. Det skyldes en kombination af høj lønvækst samt lav inflation:

– Det er godt nyt for detailbutikkerne, at der er udsigt til fremgang i julehandlen, men fremgangen vil være i den lave ende. Den ventede fremgang skal holdes op i mod, at detailsalget i julemånederne i gennemsnit er vokset med 3,5 pct. om året fra 2015 til 2023. Den svage fremgang i salget i julemånederne skal ses i lyset af den lave forbrugertillid, påpeger Kristian Skriver.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER