Det amerikanske finanshus Citigroup har løftet sit kursmål for aktien i Danske Bank til 375 kr. fra 352 kr., og samtidig gentages den positive anbefaling “køb”, fremgår det torsdag aften af en analyse.
Her peger Citigroup på, at Danske Bank er førstevalget hos finanshuset blandt de nordiske banker efter analyser af hele sektoren i de enkelte lande og af de enkelte banker selvstændigt.
– Vi mener, at Danske tilbyder en attraktiv kombination af stigninger i konsensus for indtjeningen gennem solid volumenvækst og større gebyrpenetration og en konsistent udlodningsgrad på cirka 8-9 pct. per år frem til 2028. Vi forventer, at ledelsen ved strategiopdateringen den 30. april vil give en forventning om en egenkapitalforrentning på mere end 14 pct. (og forklare, at dette er et midtpunkt, ikke et slutpunkt), skriver Citigroups analytikere blandt andet i analysen.
– Derudover vil de uddybe kapitalafkastpotentialet, hvor de muligvis vil give en konservativ prognose, men vi anser mere end 50 mia. kr. fra 2027-28 for værende meget plausibelt, hedder det videre i analysen.
Danske Bank-aktien sluttede torsdag 1,2 pct. lavere i 336 kr.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER