Djurslands Bank 9M: Bedste overskud nogensinde

Djurslands Bank har præsteret det bedste ni måneders resultat nogensinde, med en stigning i nettorenter og kursreguleringer. Forventninger til året er opjusteret til 290-320 mio. kr. før skat.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 8. november 2024

Djurslands Bank har leveret det bedste ni måneders resultat i bankens historie.

Det fremhæver banken i regnskabet for perioden fredag.

Det er også bedre end banken selv havde ventet. Resultatet blev før skat 256,9 mio. kr. og knap 8 pct. bedre i forhold til første til tredje kvartal året før.

– Stigningen skyldes primært en positiv udvikling i nettorenter og kursreguleringer samt en fortsat positiv udvikling i kundernes bonitet, skriver banken.

Nettorenterne steg til 299,5 mio. kr. fra 288,8 mio. kr. Nedskrivninger var i de første ni måneder en indtægt på 0,9 mio. kr. mod en udgift på 6,5 mio. kr.

Forretningsomfanget i banken er også steget målt på samlede udlån, indlån, puljer og garantier. De udgjorde ved udgangen af september 19,8 mia. kr. eller 2,5 mia. kr. mere end på samme tid sidste år. Væksten i udlån var lige over 18 pct. og godt 11 pct. for indlån.

Forventninger til hele året er stadig et resultat før skat på 290-320 mio. kr., som banken opjusterede til i sidste måned. Overskuddet i 2023 før skat var på næsten 315 mio. kr.

Tabel over Djurslands Banks regnskab for 1-3 kvartal af 2024:

Mio. kr. 9M 2024 9M 2023 FY 2023
Netto rente- og gebyrindtægter 482,6 461,7 616,7
Kursreguleringer 28,4 19,5 39,4
Nedskrivninger på udlån -0,9 6,7 18,8
Resultat før skat 256,9 238,2 314,5
Nettoresultat 189,3 180,7 239,4

Djurslands Banks forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved 9M 2024 Før 9M 2024
Resultat før skat 290-320 290-320

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER