Austan Goolsbee, der er chef for Federal Reserve Bank of Chicago, lovpriser den stærke jobrapport fra september, men han advarer om at lægge for meget vægt på blot en måneds data, Han siger også, at der er risiko for, at inflationen kan komme under centralbankens mål på 2 pct., skriver Bloomberg News.
– Jobtallet i dag, og hele rapporten, er en fremragende rapport, siger Austin Goolsbee til Bloomberg Television.
– Men jeg tror stadig, at man som centralbank ikke ønsker at reagere for meget på en måneds rapport, understreger han.
Den amerikanske jobrapport for september viste sig at være robust – og blandt andet arbejdsløsheden faldt uventet til 4,1 pct. fra 4,2 pct. måneden før.
Det mere positive jobbillede er med til at dæmpe bekymringen om arbejdsmarkedet og får investorer til at satse på en mindre rentenedsættelse på et kvart point på det næste rentemøde i Federal Reserve i november.
Centralbankmedlemmer vil inden da få endnu en jobrapport at støtte sig op af for oktober sammen med inflationstal for september, som alle kan påvirke rentehumøret.
Austan Goolsbee siger, at både inflationen, som er afkølet og nu har retning mod centralbankens inflationsmål på 2 pct., og beskæftigelsen lige nu er et godt sted, at Federal Reserve bør gøre, hvad den kan for at holde momentum.
Den amerikanske centralbank sænkede renten for første gang siden coronapandemiens begyndelse i sidste måned, hvor satte renten ned med 50 basispoint.
Den større end sædvanlige nedsættelse var et forsøg på at styrke arbejdsmarkedet midt i en afmatning.
.\˙ MarketWire