FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked

FLSmidth skiller sig positivt ud på det danske aktiemarked med en stigning på 5 pct. efter bedre end ventet regnskab for tredje kvartal, mens C25-indekset falder med 1,2 pct.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 12. november 2024

Der er ikke meget at glæde sig over på det danske aktiemarked tirsdag morgen, hvor FLSmidth dog skiller sig klart positivt ud efter et flot regnskab for tredje kvartal.

Aktien stiger med 5 pct. til 383,40 kr. efter tallene i et surt marked, hvor C25-indekset ellers til sammenligning bakker med 1,2 pct.

FLSmidth leverede i tredje kvartal bedre end ventet på både toplinjen og driften. Omsætningen landede i perioden på 5059 mio. kr. mod konsensus om 5022 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv.

Det justerede driftsresultat (EBITA) landede samtidig på 636 mio. kr. og slog dermed konsensus med hele 100 mio. kr.

Det gav en justeret EBITA-margin på 12,6 pct. i kvartalet – langt over konsensus om 10,7 pct. blandt analytikerne.

For hele 2024 betyder det også en opjustering af prognosen på det parameter. FLSmidth går nu efter en samlet justeret EBITA-margin på omkring 11 pct. mod tidligere ventet 10-11 pct.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER