Flügger H1: Leverer resultat på linje med forventningerne

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 12. december 2025

Malervarekoncernen har i sit forskudte første halvår leveret et resultat på linje med forventningerne.

Det fremgår af fredagens regnskab for første halvår af 2025/26.

– Perioden bærer præg af et nordisk marked, hvor flere malermestre tilvælger Flügger, samt fortsat høj vækst i den polske forretning, skriver Flügger i regnskabet.

Omsætningen er gået frem med 2 pct., mens driftsindtjeningen er gået frem med 1 pct.

For segmentet Nordic ses fremgang hos både de private forbrugere og de professionelle malere. Som led i strategien har Flügger nedskaleret private-label lavpris-kategorien, hvilket påvirker omsætningen negativt.

Salget i segmentet International steg 2 pct. – drevet af tocifret vækst i Polen.

Indtjeningen blev positivt påvirket af forbedret kunde- og produktmiks, fortsat stabilisering i produktionsomkostninger, samt fuldårseffekt af tidligere omkostningsreduktioner.

Flügger fastholder forventningerne til det forskudte regnskabsår 2025/26 om en omsætning på 2200-2400 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 100-120 mio. kr.

Tabel for Flüggers regnskab for andet kvartal af 2025/26:

Mio. kr. H1 2025/26 H1 2024/25 FY 2024/25
Nettoomsætning 1264 1243 2272
Bruttoresultat 714 682 1217
EBIT 141 140 94
Resultat før skat 132 134 82
Nettoresultat 105 106 63

Flüggers forventninger til 2025/26:

Mio. kr. Ved Q2 2025/26 Ved Q1 2025/26 Ved FY 2024/25
Omsætning 2200-2400 2200-2400 2200-2400
EBIT 100-120 100-120 100-120

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER