Freetrailer har udvidet sin forretning til Holland, der bliver selskabets femte marked.
Fra marts 2025 kan hollænderne således leje trailere gennem Freetrailers platform hos foreløbigt seks partnere, oplyses det i en meddelelse.
Med lanceringen åbnes der op for et marked med stærkt vækstpotentiale.
– Seks stærke partnere og over 100 trailere danner et stærkt grundlag for vores lancering i Holland i 2025. Det hollandske marked har et stort vækstpotentiale for Freetrailer, da antallet af biler med anhængertræk er på niveau med Skandinavien og den samlede flåde af biler i Holland svarende til Danmark, Sverige og Norge tilsammen, fremgår det.
Lanceringen sker som led i Freetrailers strategiplan, Mont Blanc 2027, hvor vækst, innovation og en styrkelse af selskabets position er nøgleområderne.
Freetrailer har foruden Holland også aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Aktien i Freetrailer, der er børsnoteret på den svenske Spotlight-børs, stiger torsdag 1,4 pct. til 57,60 kr.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER