19 gevinster ud af 19 handler

Udgivet: 29. oktober 2026

På lørdag er det Halloween (bøh!), og den 3. november har USA midtvejsvalg. Den kombination har givet et af børmarkederne mest præcise købssignaler igennem historien. Vi har testet signalet siden 1950, og det er blevet til en simpel regel med to datoer, som alle kan følge.

Børmarkederne steg alle 19 valgvintre siden 1950. Øvrige vintre gav +4,3 procent i gennemsnit. Den stiplede boks er i år, og facit kommer i april.

Halloween-strategien i tre trin

  1. Køb S&P 500 ved lukning fredag den 30. oktober, sidste handelsdag før Halloween.
  2. Gør ingenting i løbet af vinteren, ikke engang hvis børmarkederne falder.
  3. Sælg ved lukning fredag den 30. april 2027.

Det er alt. To beslutninger på et halvt år, og reglen siger det samme uanset, hvad der står i nyhederne. Man skal naturligvis være opmærksom på, at 19 handler ikke er nok til at kalde det signifikant, men det er en udvikling, der alligevel er interessant nok  til at kigge nærmere på. 

Hvorfor vinteren er børmarkederne bedste tid

Halloween-signalet er spejlbilledet af ordspillet Sell in May. Siden 1950 har vinterhalvåret, november til april, givet +7,0 procent i gennemsnit. Sommerhalvåret har givet +2,1 procent.

Ingen ved med sikkerhed hvorfor. Den mest almindelige forklaring er, at penge strømmer ind omkring årsskiftet: bonusser, nyt opsparing og fonde, der bliver placerer til et nyt år. Om sommeren er mange på ferie, og handlen er roligere. Forskerne Bouman og Jacobsen fandt mønsteret i 36 ud af 37 lande.

Vinteren har slået sommeren siden 1950. Vinteren efter et mellemårsvalg har været bedst af alt.

Derfor gør valget signalet stærkere

Midt i præsidentens embedsperiode vælger USA ny kongres. Før valget er usikkerheden stor. Når resultatet er klart, plejer uroen at blive mindre, og så har børmarkederne lettere ved at stige. En anden almindelig forklaring er, at præsidenten har to år tilbage til næste valg og ønsker at se en stærk økonomi, når det er tid.

Køb danske aktier som CFD hos FOREX.COM. 0 kr. i kommission i kampagneperioden.KLIK

I de 19 valgvintre siden 1950 steg børmarkederne hver gang, med +14,8 procent i gennemsnit. Øvrige vintre steg de cirka to ud af tre gange, med +4,3 procent i gennemsnit. Samme valgeffekt sås i årets sidste kvartal, som vi skrev om i september.

Hvor sikker er 19 ud af 19?

Men man skal naturligvis ikke tro blindt på statistik. 19 handler og 19 vindere lyder flot, men et mønster kan se perfekt ud af ren tilfældighed. Især når der er tale om små tal.

Men held er alligevel en usandsynlig forklaring. Hvis man trækker 19 tilfældige halvår siden 1950, er chancen for, at alle går i plus, cirka en ud af 700. Mønsteret holder også i begge halvdele af perioden, og Nasdaq er steget 13 ud af 13 valgvintre siden 1974. Det spiller desuden lille rolle, om du køber eller sælger en uge for tidligt eller for sent. Men det bliver dog 19 ud af 19 alligevel.

To ting trækker ned i vurderingen. Effekten er blevet mindre: valgvintrene frem til 1986 gav +18 procent i gennemsnit, de valgvintre siden 1990 kun kun +11. Og begynder man at tælle fra 1930 i stedet for 1950, slog signalet fejl tre gange, under depressionen og lige efter anden verdenskrig.

Det svære er at sidde stille

Lige nu føles det samtidig ikke oplagt at købe. Olien ligger over 110 dollar, og Nasdaq ligger 8 procent under rekorden. Men 1974 og 1990 var også år med oliechok, og de vintre gav +18 og +23 procent.

Alle 19 valgvintre dag for dag. I 2018 faldt børmarkederne 13 procent frem til juleaften og endte alligevel på +9 procent.

I 2018 faldt børmarkederne 13 procent frem til juleaften, og den, der solgte i panik, gik glip af hele vendingen. 1974 og 2002 var nedturen 10–12 procent, før det vendte. Reglen ser derfor ud til at fungere bedst, hvis man holder hovedet koldt. I år skal man samtidig tænke over, at man har en uforudsigelig præsident ved røret, nemlig Donald Trump, der før har underkendt et valgresultat offentligt. Det er svært at vide, hvad der kan ske, hvis han gør det igen.

Ronald og Nancy Reagan udenfor Det Hvide Hus den 1. november 1982, dagen før Midtvejsvalget. På græskarret står Reagans valgslogan ”Stay the course” – hold kursen. Den vinter steg børmarkederne 23 procent. Foto: Det Hvide Hus (public domain).

Sådan gør du

  1. Vælg et instrument, der følger S&P 500 hos din netmægler.
  2. Køb fredag den 30. oktober, helst tæt på lukningen i USA kl. 21.00 vores tid. USA går over til vintertid først den 1. november, så børmarkederne lukker en time tidligere end normalt den uge.
  3. Læg en påmindelse i kalenderen: sælg fredag den 30. april 2027.
  4. Se ikke på det hver dag. Et fald i december er ikke et salgssignal ifølge reglen.

Sammenfatning

Siden 1950 er børmarkederne steget alle 19 vintre efter et midtvejsvalg i USA, med +14,8 procent i gennemsnit. Mønsteret holder på Nasdaq og i begge halvdele af perioden. Men 19 tilfælde er statistisk for få til at konkludere noget sikkert, og før 1950 slog signalet fejl.

Reglen er dog simpel: køb den 30. oktober, sælg den 30. april og sid stille imellem. Det svære er ikke at forstå den, men at holde kursen, når børmarkederne ryster.

Køb danske aktier som CFD hos FOREX.COM. 0 kr. i kommission i kampagneperioden.KLIK

Metode & data

S&P 500 (prisindeks, uden udbytter) fra Yahoo Finance, 1950 til 22. oktober 2026. Køb ved sidste lukning i oktober, sælg ved sidste lukning i april. Mellemårsvalgsår: 1950, 1954 … 2022 (19 stk.). Kontroller: begge halvdele af perioden, Nasdaq siden 1974, tilfældige halvår, køb og salg ±5 handelsdage, mellemårsvalgene 1930–1946 (2 ud af 5 op). CFD: finansiering = 3-måneders rente + 6,2 procentpoint per år.

Ansvarsfraskrivelse

Al handel indebærer risiko, og historisk afkast er ingen garanti for fremtiden. Gearing kan give tab større end indskudt kapital. Dette er ikke investeringsrådgivning.

 

Del denne artikel