GN/Morgan Stanley: Optimistisk topledelse giver tredje børsdag i plus – NY

GN-aktien stiger på børsen efter positivt møde med topledelsen, hvor kommentarer fra Morgan Stanley roser selskabets headsets og høreapparater.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 11. november 2024

Aktien i GN har endnu en god dag på børsen mandag, hvor kommentarer fra Morgan Stanley har givet medvind efter et møde med selskabets topledelse.

Det skriver Bloomberg News.

Ledelsen kom her med opmuntrende bemærkninger for flere forretningsområder, herunder også headsets i det kriseramte enterprise, lyder det fra analytiker Robert Davies.

– Pandemien har skabt opmærksomhed omkring, at god kvalitet af headsets betyder noget, når man arbejder fra distancen (hjemmearbejde, red.), var budskabet ifølge analytikeren.

GN-aktien stiger mandag 5,3 pct. til 146,40 kr. efter plusser på 4,1 pct. fredag og 1,7 pct. torsdag.

Også forretningsområdet for høreapparater, Hearing, fik positive kommentarer med på vejen.

– GN vokser tydeligvis pænt i det traditionelle marked, mener analytikeren.

Han lægger særligt vægt på OTC-salget, der gør det lettere for køberne og dermed sikrer fremgang, skriver Bloomberg.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER