Goldman Sachs slår rekord på handelsindtægterne – NY

Goldman Sachs' aktiehandlere havde rekordgodt første kvartal med 27 pct. stigning i handelsindtægter, mens investeringsforretningen blev påvirket af markedsuroen. Bestyrelsen godkendte aktietilbagekøb for op til 40 mia. dollar.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 14. april 2025

Storbanken Goldman Sachs’ aktiehandlere har haft et rekordgodt første kvartal, hvor markedsuroen drevet af de globale toldspændinger sendte bankens handelsindtægter op med 27 pct.

Det skriver Bloomberg News.

Omsætningen for aktiehandel landede i første kvartal på 4,19 mia. dollar, hvilket er rekord for storbanken. Her var der blandt analytikere ventet 3,8 mia. dollar.

Til gengæld har markedsuroen også gjort det svært for bankens investeringsforretning at vokse, da kunderne holder igen med store opkøb og finansieringsaftaler, lyder det.

Her faldt indtægter 8 pct. til 1,91 mia. dollar, hvor der var ventet 2,03 mia. dollar.

Samlet løb indtægter dog op i 15,06 mia. dollar mod ventede 14,76 mia. dollar blandt analytikere ifølge Bloomberg News. Indtjeningen per aktie landede på 14,12 dollar mod 11,58 dollar for samme periode sidste år.

I forbindelse med regnskabet lyder det samtidig, at bestyrelsen har godkendt aktietilbagekøb for op til 40 mia. dollar.

Goldman Sachs-aktien stiger oven på regnskabet med 1,8 pct. til 503,44 dollar i formarkedet.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER