Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag

Efter en voldsom stigning i kinesiske ejendomsaktier stoppede opturen brat torsdag på Hongkong-børsen, med store fald hos Sunac og Shimao. Hang Seng-indekset faldt 1 pct. efter en samlet stigning på 23 pct. over seks dage. Resten af Kinas markeder er lukket pga. Golden Week.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 3. oktober 2024

Efter et vildt kursridt den seneste uge stoppede opturen for de kinesiske ejendomsaktier brat torsdag på børsen i Hongkong.

En række penge- og finanspolitiske tiltag sendte i sidste uge og i starten af denne uge de kinesiske aktier op med raketfart, og særligt ejendomsaktierne nød godt af de forskellige tiltag til at stimulere økonomien, herunder den kriseramte ejendomssektor.

Torsdag er det dog også netop ejendomsrelaterede selskaber, der rammes hårdest af det, der kunne ligne noget profithjemtagning hos investorerne.

Blandt nogle af de store ejendomsudviklere falder Sunac China Holdings og Shimao Group Holdings med henholdsvis 13 og 17 pct. i torsdagens marked.

Over de foregående seks dage var Sunac-aktien steget ikke mindre end 346 pct., og siden starten af sidste uge var Shimao steget hele 430 pct.

Det ledende aktieindeks i Hongkong, Hang Seng, faldt torsdag 1 pct. efter en samlet fremgang på 23 pct. over de seneste seks handelsdage.

Mens der torsdag er blevet handlet på børsen i Hongkong, så holder resten af markederne i Kina lukket ugen ud på grund af fejringen af Golden Week.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER