Af Peter Arendt, professionel trader
(Denne analyse blev offentliggjort på minagro.dk den 5. april. Analysen er stadig meget aktuel)
Til trods for et par ugers svækkelse, så er der atter lidt prisstøtte til brent olien og en potentiel lille bund kan være ved at fremkomme netop nu. Derfor er brent lige nu købsaktuel. Ved en spekulativ position kan salgs og tabsstoppet sættes tæt på. Dermed er der en god gevinstmulighed i handlen set i forhold til den gevinstmulighed der er tale om.
Teknisk analyse
Som det fremgår af grafen ovenfor, så er råolien inde i en stigende trend. Trenden har frembragt en stigende trendlinje, som netop nu testes og som indtil videre er blevet afvist. Derfor er olien lige nu i et lille køb. Hvis også brent senere kan bryde op over toppen fra forleden i cirka 44 dollar, vil op-trenden for alvor blive bekræftet og et ny købssignal fremkommer.
Gratis forløb: Professionel trader Tom Hougaard afslører sine strategier. Tilmeld dig her |
Råolien har tidligere frembragt en bundformation, der signalerer, at målet ligger oppe i 55 dollar.
I nedadgående retning er der allerede støtte i bunden fra i går i cirka 37 dollar. Et brud her under vil være et svaghedstegn og kan derfor bruges som et meget tæt salgs og tabsstop.
De tekniske indikatorer er lidt i tvivl om retning. Jeg vurderer at de glidende gennemsnit er neutrale til en smule prisstærke. RSI udviser stigende tendens og er igen på vej over midten. RSI er derfor i overvejende grad for stigende råoliepris. MACD er begyndt at falde og kan være på vej under midten – dermed taler MACD for svækkelse af råoliepris.
Gratis forløb: Professionel trader Tom Hougaard afslører sine strategier. Tilmeld dig her |
Samlet set vil jeg konkludere at de tekniske indikatorer er neutrale.
Konklusion
Køb forsigtigt nu – suppler basis juli terminen ved brud over 44 dollar. Et brud under den stigende trendlinje og støtte i 37 dollar, vil være første tegn på at yderligere er i vente i nedadgående retning.
Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Ovenstående analyse blev sendt ud på Peter Arendts hjemmeside www.minagro.dk den 6. april Hvis du vil se analysen straks, den bliver offentliggjort, kan du tilmelde dig på Peter Arendts side : www.minagro.dk