Mærsk efter kritik: Vi transporterer ikke våben og ammunition til aktive konfliktzoner

På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling blev der kritiseret for våbentransport, men selskabet fastholder, at de overholder internationale regler og ikke transporterer våben til konfliktområder. Bestyrelsen afviste forslag om øget gennemsigtighed.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 18. marts 2025

Bølgerne gik højt på A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tirsdag, hvor flere aktionærer langede ud efter den danske transportkoncern med kritik af våbentransport.

Mærsk understreger imidlertid, at selskabet opererer inden for internationale standarder og ikke sejler med våben til konfliktområder. Det fremgår af en dugfrisk meddelelse, som A.P. Møller-Mærsk har udsendt umiddelbart efter generalforsamlingen. Her gentages flere pointer, som også blev fremført ved den digitale transmission af den årlige generalforsamling.

– Mærsk opretholder en streng politik om ikke at sende våben eller ammunition til aktive konfliktzoner, hvilket sikrer overholdelse af internationale regler og er i overensstemmelse med vores virksomheds værdier. Vi udfører øget due diligence (kontrol, red.), især i regioner, der er ramt af aktive konflikter, herunder Israel og Gaza, og tilpasser regelmæssigt denne due diligence til den skiftende kontekst, skriver selskabet.

– Fra begyndelsen af den nuværende konflikt mellem Hamas og Israel, og efterhånden som den eskalerede, har vi forstærket vores gennemgang af gods og godkendelsesprocedurer samt implementeret yderligere foranstaltninger for at overholde og styrke vores forpligtelse til udføre ansvarlige operationer inden for rammerne af internationale standarder, lyder det videre.

På generalforsamlingen blev selskabet opfordret til øget gennemsigtighed og mere dokumentation i forhold til menneskerettigheder og transporter med høj risiko, herunder våben.

Forslaget fra aktionærerne blev ikke støttet af bestyrelsen og blev ikke vedtaget.

– Vi trækker grænsen mellem, hvad vi accepterer at transportere, og hvad vi ikke gør, efter nøje overvejelse af anbefalingerne, love og regler. Selvom vi er klar over, at vores linje måske ikke falder sammen med alles ønsker, sikrer den, at vi er inden for de rammer, der definerer ansvarlig forretningspraksis og opretholder vores værdier, skriver selskabet.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER