MT Højgaard opjusterer forventningerne til 2024 – NY

MT Højgaard Holding opjusterer forventningerne til 2024 efter stærk udvikling i oktober og solidt driftsresultat i tredje kvartal, med høj aktivitet og bedre end ventede resultater.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 12. november 2024

En stærk udvikling i oktober og udsigt til bedre end ventede resultater i årets sidste kvartal får entreprenørselskabet MT Højgaard Holding til at opjustere forventningerne til de finansielle resultater for hele 2024.

Det fremgår af en børsmeddelelse fra selskabet tirsdag.

MT Højgaard Holding venter nu en omsætning i niveauet 10,5 mia. kr. og et driftsresultat, EBIT, på 440-460 mio. kr. Tidligere ventede MT Højgaard en omsætning i niveauet 10,0-10,5 mia. kr. og et driftsresultat, EBIT, på 400-425 mio. kr.

Bag opjusteringen ligger også høj aktivitet og et driftsresultat for tredje kvartal, som MT Højgaard betegner som solidt. Her tilskriver holdingselskabet forretningsenheden MT Højgaard Danmark en særlig positiv rolle med høj kapacitetsudnyttelse, optimering af projektforløb og bedre marginer.

For årets tredje kvartal rapporterer MT Højgaard Holding tirsdag en omsætning på 2,6 mia. kr mod 2,4 mia. kr. i sammen kvartal sidste år. Driftsoverskuddet på EBIT-niveau stiger til 126 mio. kr. fra 122 mio. kr.

Det er det bedste driftsresultat siden koncernen gik over til sin nuværende struktur i 2019, oplyser topchefen, Rasmus Untidt, i tirsdagens meddelelse.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER