Nokia går i vejret med 15 pct. efter investering fra Nvidia

Nvidia køber aktier i Nokia for 1 mia. dollar, sender Nokia-aktien op med 15,4 pct. og planlægger strategisk samarbejde om AI-RAN-markedet. Nokia vil bruge provenuet til udvikling af kunstig intelligens.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 28. oktober 2025

Nokia brager i vejret på børsen i Helsinki, efter at det er kommet frem, at teknologigiganten Nvidia vil købe aktier i den finske teleudstyrsproducent for 1 mia. dollar.

Det sender Nokia i vejret med 15,4 pct. til 6,298 euro, og selskabet kan således lægge knap 4,7 mia. euro, eller hvad der svarer til omtrent 35 mia. kr., til markedsværdien.

De nye aktier i Nokia bliver købt til 6,01 dollar – eller 5,15 euro – per styk. Efter handlen kommer Nvidia til at eje 2,9 pct. af aktierne i Nokia.

Med i investeringen er et strategisk samarbejde mellem de to selskaber, der skal forme og lede det såkaldte AI-RAN-marked. Der er tale om et marked, som skal kombinere netværksteknologi og kunstig intelligens.

Provenuet for aktiesalget skal bruges til udviklingen af teknologi med kunstig intelligens.

– Nokia vil bruge provenuet fra udstedelsen til at accelerere sine strategiske planer om at udvikle sikre forbindelser til AI-supercyklussen og andre generelle selskabsformål, fremgår det ifølge Bloomberg News.

Aktien i Nvidia, der er verdens største selskab målt på markedsværdi, stiger sideløbende 0,8 pct.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER