Nordex vinder canadisk mølleordre på 200 MW

Udgivet: 16. december 2025

Tyske Nordex, der er konkurrent til danske Vestas, har fået en canadisk ordre i bogen.

Vindmølleselskabet har fået en ordre på 200 megawatt (MW) til et projekt i den canadiske provins New Brunswick, hvor selskabet skal levere 34 N163-vindmøller.

Ordren er desuden suppleret med en 30 årig serviceaftale.

Leveringen vil starte fra midten af 2027, skriver Nordex, der ikke oplyser om navn på hverken kunde eller vindmøllepark.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel