Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse

Ørsted har indgået aftale med Equinor om salg af CO2-kreditter til fjernelse af 330.000 ton CO2 som en del af CO2-fangstprojektet "Ørsted Kalundborg CO2 Hub".

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 18. september 2024

Energikoncernen Ørsted har indgået en aftale med Equinor om salg af kreditter for fjernelse af 330.000 ton CO2 over en tiårig periode.

Det sker som en del af Ørsteds projekt til CO2-fangst og -lagring, “Ørsted Kalundborg CO 2 Hub”, der fra 2026 kommer til at fange 430.000 tons biogen CO2 årligt fra to af Ørsteds biomassefyrede kraftvarmeværker.

Det fremgår af en meddelelse fra Ørsted.

– Equinor deler Ørsteds engagement i forhold til at modne teknologierne til fangst og lagring af CO2. Vi har allerede et partnerskab med Equinor og Nordsøfonden om at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden, og vi er glade for at udvide samarbejdet gennem denne aftale om salg af CDR-kreditter, siger Ole Thomsen, som er chef for Ørsteds kraftværksforretning.

Selskabet fortæller desuden, at salget af CDR-kreditter er medvirkende til, at “Ørsted Kalundborg CO2 Hub” kan realiseres, da biomassebaseret CO2-fangst og -lagring stadig befinder sig på et tidligt udviklingsstadie og er forbundet med høje omkostninger.

– Salget af CDR-kreditter og støtte fra Energistyrelsen har derfor været afgørende for finansieringen af projektet, skriver Ørsted.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER