I 15 kvartaler i træk har Ringkjøbing Landbobank haft tæt på ingen eller har sågar kunnet tilbageføre nogle af sine hensættelser til tab på udlån.
Det var ingen undtagelse i tredje kvartal, hvor banken tilbageførte 11 mio. kr. Meldingen fra administrerende direktør John Fisker var ved andet kvartal, at udviklingen formentlig ville normalisere sig i årets sidste to kvartaler.
Nu ser det dog ud til, at den positive udvikling vil fortsætte året ud.
– Optimismen på kreditkvaliteten er faktisk så positiv i øjeblikket, at jeg tror, at vi kommer til at realisere et år med samlede tilbageførsler. Og fjerde kvartal bliver også et fint kvartal på nedskrivningssiden, siger John Fisker til MarketWire i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal.
– Hvis jeg nu ellers skulle svare allerede i dag, så nej, det bliver nok først næste år, at vi kommer til at opleve en eller anden normalisering, som jeg ser det nu, fortsætter topchefen.
Ringkjøbing Landbobank har i årets løb tilbageført 35 mio. kr. hensat til nedskrivninger. Til sammenligning har tilbageførslerne fra 2022 og frem til 2025 alle været enten lidt over eller lidt under nul.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER