Robotten fanget i Flash Crash

Udgivet: 12. oktober 2016

Siden vi på daytrader.dk startede robot-udfordringen for nogle måneder siden har det været turbulente tider på valuta-markederne. Den ene af de valutarobotter, som vi har investeret i som en del af udfordringen, har været ud i et voldsomt stormvejr.

Natten til fredag d. 7. oktober oplevede tradere og investorer et såkaldt Flash Crash i pundet. I løbet af 2 minutter faldt pundet hele 6 pct., hvilket var en forlængelse af en længere forudgående nedtur for pundet, i kølvandet på den britiske Brexit-afstemning.

gbp-aud
Flash Crash i pundet. Her ses valutakrydset GBP/AUD, natten til den 7. oktober 2016.

 

Robotten var eksponeret i valutakrydset GBP/AUD, og var lang i pundet, da det voldsomme crash fandt sted. Dette voldsomme ryk førte til, at handelsplatformen, som robotten handler på, måtte lukke alle åbne handler med et relativt stort tab til følge.

I forbindelse robot-udfordringen har Daytrader.dk har investeret 200.000 kr. i valutarobotterne, men på grund af crashet i pundet er vi kommet dårligt fra start og har på nuværende tidspunkt et tab i størrelsesordenen 22-27 pct. Det helt præcise beløb er endnu uklart, da det lige nu diskuteres, hvorvidt handlerne er blevet lukket rettidigt af handelsplatformen. Alt i alt er vi dog godt tilfredse med, at vi ikke er kommet endnu værre afsted, når vi har været eksponeret i et crash af den størrelse. Når man investerer i valuta-robotter, må man forvente, at bølgerne går højt. Hvis man har mulighed for at få et afkast på 60-100 pct. om året, så vil der omvendt også være situationer, hvor man kommer til at tage et tab af en vis størrelse, på grund af en begivenhed som ikke er særlig sandsynlig, statistisk set, sådan som det skete natten til fredag.

Vi fortsætter naturligvis konkurrencen, men må også erkende, at det med et tab af denne størrelse bliver svært at få et positivt afkast på den korte bane, samlet set over de næste 5 måneder.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Omvendt betyder det, at chancerne for at slå robotten og vinde præmier er højere end nogensinde før. Vi udlover fortsat en iPad Air 2 til den bedste trader hver måned, forudsat at man også har en bedre performance end robotten på månedsbasis, og i slutningen af forløbet kan man vinde en tur til New York til en værdi af 5.000 kroner, inklusive en tur rundt på Wall Street, hvis man som trader samlet set har den bedste performance over et halvt år, og samtidig har klaret sig bedre end robotterne.

Du kan læse mere om konkurrencen her og tilmelde dig til Robot-udfordringen her

Vores målsætning er fra nu på månedsbasis at opnå et afkast på 3-4 pct. om måneden. Ligger vi på dette niveau, vil vi kunne begrænse det samlede tab til ca. 11-15 pct. over hele perioden. Derefter vil vi fortsat fastholde vores investering, med formålet at opnå et rimeligt, positivt afkast over ét år.

Vi ændrer efter første måned vores eksponering en smule og trækker midlertidigt vores indskud væk fra den robot, der var eksponeret i crashet. Derudover fastholder vi vores indskud i robot nr. 2, som ikke var eksponeret over for pundet. Denne robot har i den første periode på lidt under en måned haft et positivt afkast på 2,2 pct. og den har således kørt efter planen og fortsat det gode afkast, som den historisk set har haft. Derudover flytter vi noget af vores investering – ca. 30 pct. – over på en ny robot, som også har haft et godt afkast over de seneste måneder samt i back-test, som går mange år tilbage.

Du kan læse mere om reglerne i konkurrencen her – og tilmelde dig til Robot-udfordringen her.

 

Del denne artikel