Shape Robotics indgiver klage vedrørende mistanke om markedsmanipulation

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 27. november 2025

Shape Robotics har indgivet en formel klage til den danske fondsbørs, Nasdaq Copenhagen, vedrørende mistanke om markedsmanipulation og ikke-offentliggjorte interessekonflikter relateret til handel med selskabets aktier i marts 2024.

Klagen er udarbejdet efter og understøttet af underliggende dokumentation, herunder officielle aktieposter, handelsdata og relevant korrespondance, skriver Shape Robotics i en meddelelse torsdag over middag.

I klagen beskriver Shape Robotics en række begivenheder i marts 2024, hvor: En bredt fulgt ekstern analytiker distribuerede en meget positiv “bagsiden af konvolutten”-analyse af Shape Robotics kort før en kapitalforhøjelse.

Ifølge selskabets oplysninger oplyste analytikeren ikke om sin personlige aktiepost i Shape Robotics i forbindelse med analysen, på trods af at han deltog som investor i den efterfølgende kapitalforhøjelse.

Efter offentliggørelsen af analysen steg selskabets aktiekurs kraftigt på kort tid, før den faldt igen til niveauer, der resulterede i tab for mange almindelige investorer.

Klagen rejser bekymring for, at disse omstændigheder kan udgøre overtrædelser af gældende regler om markedsmisbrug, oplysning om interessekonflikter og fair behandling af investorer, skriver Shape Robotics.

Robotselskabet opererer i øjeblikket i et udfordret likviditetsmiljø og er i løbende dialog med långivere, leverandører og investorer vedrørende selskabets kapitalstruktur, finansiering og en omfattende restruktureringsplan.

På den baggrund mener bestyrelsen, at en genoprettelse af tilliden til retfærdighed og gennemsigtighed i handlen med selskabets aktier er et vigtigt element.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER