Silkeborg IF Invest sælger 80 pct. af fodboldklubben Silkeborg IF

Silkeborg IF får ny majoritetsejer, Trivela Group, for 120 mio. kr. Aftalen vil opjustere resultatforventningen og bevare klubbens kultur.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 19. november 2024

Fodboldklubben Silkeborg IF får ny majoritetsejer i form af Trivela Group, som har indgået aftale med Silkeborg IF Invest om køb af 80 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Det sker til en pris på 120 mio. kr., der betales kontant, skriver Silkeborg IF Invest i en meddelelse tirsdag morgen.

Aftalen er alene betinget af, at en ekstraordinær generalforsamling godkender overdragelsen.

Hvis transaktionen godkendes på den ekstraordinære generalforsamling, vil det medføre, at Silkeborg IF Invests resultatforventning i indeværende regnskabsår opjusteres til et resultat før dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat i intervallet 154-162 mio. kr. mod tidligere et resultat i intervallet 63-71 mio. kr.

I resultatforventningen til 2024 er indregnet en ikke-skattepligtig aktieavance ved salg af aktier på ca. 77 mio. kr. før transaktionsomkostninger samt ca. 19 mio. kr. vedrørende regulering af den resterende ejerandel på 20 pct. i Silkeborg IF til den dagsværdi, som Trivela erhverver aktier til i forbindelse med overgang til associeret virksomhed.

– Det er bestyrelsens opfattelse, at bestyrelsen med Trivela har fundet denne køber, der i tillæg hertil har de samme værdier og et ønske om at bevare den hidtidige kultur, skriver Silkeborg Invest.

Trivela er en del af Trivela Group LLC, som er en professionel sportsinvesteringsvirksomhed, der arbejder mod en flerklubs ejerskabsmodel i global fodbold, hvor de opkøber og leder fodboldklubber med fokus på deres operationelle, finansielle og konkurrenceprægede udvikling.

Silkeborg Invest besluttede sig tilbage i 2018 for at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for en styrkelse af videns- og kapitalgrundlaget i datterselskabet fodboldklubben.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER