Torms topchef køber aktier for 3 mio. kr.

Torms topchef Jacob Balslev Meldgaard har købt aktier for over 3 mio. kr. Torms aktie falder 0,3 pct. i et negativt marked på grund af Trumps toldannoncering.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 7. april 2025

Torms topchef, Jacob Balslev Meldgaard, har købt aktier i rederiet for lige over 3 mio. kr. Det fremgår af en meddelelse mandag.

Torm ligger ved 12.50-tiden 0,3 pct. lavere i 93,68 kr. efter at være handlet så meget som 11,8 pct. lavere fra åbningen i 82,90 kr.

Rederiaktien er ved middagstid dermed blandt de aktier, der næsten har formået at holde skindet på næsen i det overordentligt negative marked, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag annoncerede told på varer fra stort set hele verden.

Det danske C25-indeks falder til sammenligning 3,7 pct. til 1463,81.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER