Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump har mandag været ude med riven efter traktorproducenten Deere, som angiveligt overvejer at flytte arbejdspladser til Mexico.
– Jeg vil bare lige gøre Deere opmærksom på nu, at hvis I gør det, så sætter vi 200 pct. told på alt, hvad I gerne vil sælge ind i USA, sagde Donald Trump mandag ifølge Bloomberg News.
Tidligere i år har Deere fortalt, at selskabet vil fyre 503 medarbejder i staten Illinois og 310 i Iowa på grund af stigende driftsomkostninger og faldende efterspørgsel.
Deere-aktien faldt i mandagens eftermarked med 1,5 pct. til 402,70 dollar efter en stigning på 0,8 pct. i den ordinære handel.
.\˙ MarketWire