Udsigt til tyske stimulustiltag for Europas største økonomi bidrager onsdag god stemning på aktiebørserne i Europa.
Det ledende tyske aktieindeks, DAX-indekset, stiger 0,9 pct. til 24.309,64, og det er dermed på vej til at lukke i det højeste niveau nogensinde.
DAX-indekset er i år steget hele 22,1 pct., hvor det danske eliteindeks, C25, til sammenligning blot er steget 0,5 pct. – trods en stigning onsdag på 1,5 pct.
Den tyske regering arbejder på at få en første skattelettelsespakke til en værdi af 46 mia. euro, der skal sætte gang i væksten, på plads.
Som en del af tiltagene, der efter planen skal underskrives onsdag, planlægger finansminister Lars Klingbeil også progressivt at sænke virksomhedsskattesatsen over de næste fem år startende i 2028. Den samlede skattebyrde vil falde til omkring 25 pct. fra omkring 30 pct., skriver Bloomberg News.
Tiltagene ventes at reducere de føderale tyske skatteindtægter med 2,5 mia. euro i år, stigende til omkring 12 mia. euro i 2028.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER