Den en amerikanske centralbank, Federal Reserve, har onsdag sænket sin forventning til kerneinflationen i 2024.
Det fremgår onsdag af kvartalsprognosen i forbindelse med centralbankens todages rentemøde.
Federal Reserve regner nu med, at kerneinflationen, målt ved PCE Core, i 2024 vil ende på 2,6 pct. mod et bud på 2,8 pct. for tre måneder siden i juni.
Samtidig spår medlemmerne af ledelsesgruppen i snit, at kerneinflationen i 2025 og 2026 vil aftage til 2,2 og 2,0 pct., mens banken her i forrige kvartal havde ventet henholdsvis 2,3 og 2,0 pct.
Centralbanken har et mål fuld beskæftigelse og om prisstabilitet, hvilket den udtrykker som en årlig kerneinflation på 2,0 pct. om året. Federal Reserves foretrukne mål for kerneinflationen er PCE Core, som senest i juli blev opgjort til 2,6 pct.
Centralbankens septemberprognose for væksten i BNP i år lyder samtidig på 2,0 pct., mens den i den foregående opgørelse var set lande i 2,1 pct. For 2025, 2026 og 2027 er spådommen også stadig, at væksten vil være på 2,0 pct. alle år.
I årets andet kvartal var den sekventielle vækst i den amerikanske økonomi i den anden opgørelse beregnet til 3,0 pct.
Federal Reserves renteudvalg, Federal Open Market Committee, eller bare FOMC, regner samtidig med, at ledigheden i USA vil slutte 2024 i 4,4 pct., hvilket den ses holde i 2025. I 2026 ses den aftage til 4,3 pct., mens den i 2027 ses i 4,2 pct.
I juni var buddet fra de 19 medlemmer af ledelsen, at arbejdsløsheden ville ende 2024 i 4,0 pct., inden den ville tikke op til 4,2 pct. i 2025 for derefter igen at falde tilbage til 4,1 pct. i 2026.
I august i år var ledigheden i USA på 4,2 pct.
.\˙ MarketWire