Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter – GENT

Donald Trumps energipolitik stopper nye udbud af havvind i USA de næste fire år for at frigøre amerikansk energi og undgå klimaekstremisme. USA trækker sig også fra Paris-aftalen.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 21. januar 2025

Virksomheder, der har investeret tid og penge på at arbejde med mulige kommende udbud af ny havvind i USA, må indstille sig på, at de penge kan være spildte. I al fald er der de næste fire år ikke udsigt til, at den føderale regering vil tillade nye udbud af projekter ud for de amerikanske kyster.

– Præsident Trumps energipolitik vil stoppe udlejning til massive vindmølleparker, der forringer vores naturlandskaber og ikke tjener amerikanske energiforbrugere, hedder det i en meddelelse på Det Hvide Hus’ hjemmeside, der, efter at Donald Trump tidligere på mandagen blev svoret ind, er blevet opdateret.

Donald Trump har i mange år været stærk kritisk over for vindenergi. Han har hævdet, at havvindmøller driver hvaler til “vanvid”, mens han senest har kaldt landvindmøller for “skrald” i det amerikanske landskab.

– Præsidenten vil frigøre amerikansk energi ved at afslutte Bidens politik om klimaekstremisme, forenkle tilladelsesprocesser og gennemgå for ophævelse af alle reguleringer, der pålægger unødige byrder på energiproduktion og -brug, herunder minedrift og forarbejdning af ikke-brændstofmineraler, skriver Det Hvide Hus også.

Donald Trump vil også erklære en national nødsituation på energiområdet og i sin tiltrædelsestale gentog han mantraet “drill, baby, drill” med henvisning til at bore efter mere olie i USA.

I mandagens annoncering fremgår det desuden, at USA vil trække sig fra Paris-aftalen, hvilket Donald Trump også gjorde i sin første embedsperiode, men det omgjorde den nu forhenværende præsident Joe Biden.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER