DSV/Jyske Bank sænker kursmål med 100 kr.

Udgivet: 25. april 2025

DSV får skåret sit kursmål til 1550 kr. fra 1650 kr. hos Jyske Bank forud for transportgigantens regnskab for første kvartal, som offentliggøres onsdag i næste uge.

Det fremgår af et notat fra banken.

Anbefalingen fastholdes på “køb” fastholdes, fremgår det.

Jyske Bank begrunder nedjusteringen af kursmålet med bankens forventning om svagere volumenvækst i DSV-divisionerne Air og Sea end tidligere antaget, mens udfordringerne inden for Roads er fortsat ind i 2025.

– Dermed lander vores 2025 EBIT-estimat på 16,2 mia.kr. Til sammenligning har DSV sat næsen op efter et EBIT-resultat i 2025 i intervallet 15,5-17,5 mia. kr. På den positive side er alle godkendelser i forbindelse med DB Schenker-opkøbet nu i hus, hvorfor den endelige closing er sat til 30. april, samme dag som regnskabsaflæggelsen, skriver Jyske Banks analytiker Morten Holm Enggard i sit notat.

DSV’s aktie faldt torsdag 0,4 pct. til 1278,50 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel