Kina lover at have nødplan klar mod “eksterne chok”

Kinas regering lover en nødplan mod "eksterne chok" og vil implementere proaktive økonomiske politikker samt en moderat løs pengepolitik. Samtidig afviser Kina forhandlinger med USA og opfordrer til respektfuld behandling.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 25. april 2025

Den kinesiske regering lover at stå klar med en nødplan mod “eksterne chok”.

Sådan lyder meldingen efter april-mødet i det kinesiske Politbureau, der anføres af præsident Xi Jinping, ifølge Reuters

Udtalelsen kommer i forlængelse af denne uges tilsyneladende forsonlige toner fra amerikanerne, hvor præsident Donald Trump har lovet at behandle Kina “rigtig pænt” i eventuelle forhandlinger og angiveligt luftet ideen om at sænke straftolden på visse kinesiske varer.

Kina afviste dog torsdag, at der finder forhandlinger sted mellem de to lande. I stedet opfordrede det kinesiske handelsministerium USA til at fjerne al straftold og i øvrigt behandle Kina med respekt.

Foruden lovning på en nødplan vil den kinesiske regering også øge implementeringen af “proaktive” økonomiske politikker og en moderat løs pengepolitik, fremgår det af meddelelsen fra Politbureauet ifølge Bloomberg News.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER