Aktien i svensk boligside falder tungt efter dyster analyse

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 18. december 2025

Aktien i den svenske boligplatform Hemnet falder på børsen i Stockholm torsdag med 8 pct. til 169,60 svenske kr., efter at analytikerne hos Nordea har sænket kursmålet og gentaget en salgsanbefaling for aktien.

Kursmålet er skåret helt ned til 121 svenske kr. fra 200 svenske kr., og Nordea har dermed nu sat det laveste kursmål for aktien, af de 14 finanshuse, der ifølge Bloomberg News har dækning af aktien.

Nyhedsbureauet Direkt skriver, at Nordea har gennemført en undersøgelse blandt 6000 ejendomsmæglere i Sverige, som viser, at andelen af boligsælgere, der vælger at annoncere på Hemnet, er faldet til 70 pct. fra 84 pct. sidste år.

Det skyldes højere priser.

– 69 pct. af respondenterne anser nu Hemnets priser for at være uacceptabelt høje. Vi mener, at Hemnet ikke kan hæve sine priser væsentligt uden at miste markedsandele, skriver Nordea ifølge Direkt.

Aktien i Hemnet er i år faldet 50 pct.

Af de 14 finanshuse, der ifølge Bloomberg dækker aktien, anbefaler fem “køb”, mens seks anbefaler “hold” og tre anbefaler “sælg”. Det gennemsnitlige kursmål lyder på 169,70 svenske kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER