Harboes presset af udfordrende markedsvilkår: Dæmper forventningerne

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 25. marts 2026

Harboes Bryggeri har været udfordret af ændrede markedsvilkår i tredje kvartal af selskabets skæve regnskabsår 2025/26.

Det står klart ved aflæggelsen af regnskabet onsdag.

Bryggeriets indtjening, EBIT, skrumpede til 1,81 mio. kr i tredje kvartal mod 9,3 mio. kr. året før., hvilket leder videre til et tab før skat på 0,66 mio. kr.

I samme kvartal sidste år lød resultatet før skat på 7,5 mio. kr.

Udfordrende markedsvilkår bremser selskabets fremdrift på en række eksportmarkeder, fortæller administrerende direktør Søren Malling.

– Vi arbejder dog målrettet videre på vores kommercielle prioriteter på alle vores fokusmarkeder med henblik på at styrke vores position yderligere og genskabe momentum, tilføjer han.

EBITDA-resultatet for tredje kvartal lander på 21,94 mio. kr. I tredje kvartal sidste år præsterede Harboe et driftsresultat på 29,4 mio. kr.

På baggrund af udviklingen og udsigterne nedpræciserer Harboe sine forventninger til hele regnskabsåret, der slutter ved udgangen af april.

Harboe venter nu resultat før skat 30-40 mio. kr. mod en tidligere forventning om et resultat på 30-60 mio. kr.

– Den geopolitiske situation i Mellemøsten betyder, at vores ordreindgang og omkostninger til søfragt i den resterende del af regnskabsåret vil være præget af stor usikkerhed og vi har derfor en konservativ tilgang i vores vurdering af forventningerne til årets samlede resultater, slår Søren Malling fast.

Tabel for Harboes Bryggeris regnskab for tredje kvartal af 2025/26.

 

Mio. kr. Q3 2025/26 Q3 2024/25 FY 2024/25
Nettoomsætning 398,6 434,8 1822,6
EBITDA 21,9 29,4 142,4
EBIT 1,8 9,3 63,8
Resultat før skat -0,7 7,5 56,1
Nettoresultat -0,4 5,7 44,8

 

Harboes forventninger til 2025/26:

 

Mio. kr. Ved Q3 2025/26 Ved Q2 2025/26 Ved Q1 2025/26 Ved FY 2024/25
EBITDA 130-40 130-160 130-160 130-160
Resultat før skat 30-40 30-60 30-60 30-60

 

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER