B&O/Danske Bank: Ser fortsat langsigt værdi men sænker kursmål på grund af øget risiko

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 27. marts 2026

Bang & Olufsens omstilling skrider i den rigtige retning, men øget risiko, herunder den store usikkerhed omkring den Persiske Golf og dermed det globale forbrugsniveau, får Danske Bank til at sænke sit kursmål for aktien i audio- og videokoncernen.

Det fremgår af et notat fra banken fredag morgen.

Kursmålet sænkes til 12 kr. fra 17 kr., mens anbefalingen fortsat lyder på “køb”, idet banken i sit basisscenarie fortsat ser “potentiale for betydelig langsigtet værdi”.

Fredag stiger aktien i Bang & Olufsen med 4,5 pct. til 8,91 kr., efter at aktien tirsdag faldt med 8,6 pct. til 8,68 kr., det laveste niveau siden oktober 2024.

Kursfaldet tirsdag skyldtes, at koncernen mandag aften nedjusterede forventningerne til salg og indtjening i 2025/26. Samtidig blev de finansielle mål frem mod 2027/28 droppet.

– Årsagen er en kombination af en mislykket produktlancering, svage europæiske markeder og nu også konflikten i Golfregionen, skriver Danske Banks analytikerkorps, der tilføjer, at omstillingen skrider i den rigtige retning, mens bankens forventninger og kursmål justeres på grund af de øgede eksterne risici.

– Forventningerne for regnskabsåret blev nedjusteret på grund af det skuffende resultat i 3. kvartal, men også på grund af den negative indvirkning fra krigen i Iran i marts, som havde en betydelig indvirkning på salget i Mellemøsten, fremgår det yderligere af notatet.

Danske Bank skriver derudover, at basismodellen ikke tager højde for en langvarig og eskalerende konflikt, der strækker sig ud over det indeværende regnskabsår.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER