Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab

3M forventer en indtjening per aktie på 7,60-7,90 dollar i 2025, hvilket matcher analytikernes forventninger. Aktien stiger med 1,4 pct. til 143 dollar i formarkedet.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 21. januar 2025

Det amerikanske konglomerat 3M er tirsdag kommet med forventninger til 2025, der er på niveau med analytikernes forventninger.

I år venter koncernen nemlig en indtjening per aktie på 7,60-7,90 dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret 7,79 dollar.

Det oplyser selskabet i regnskabet for fjerde kvartal, som med en indtjening per aktie for de fortsættende aktiviteter på 1,68 dollar per aktie endte en spids over analytikerkonsensus på 1,66 dollar.

– Vores fjerde kvartal afsluttede et år med stærke resultater, da vi vendte tilbage til en positiv organisk vækst i omsætningen for hele året, siger William Brown, 3M’s administrerende direktør, i regnskabet.

Den organiske vækst for hele året endte på 1,2 pct.

Aktien i 3M stiger i formarkedet i USA tirsdag med 1,4 pct. til 143 dollar.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER