Bank of America overrasker positivt med handelsindtægterne og går i vejret

Bank of America overraskede positivt med højere nettorenteindtægter og handelsindtægter i tredje kvartal, hvilket sendte aktien op med 3,8 pct. i formarkedet. Banken forventer fortsat stærke nettorenteindtægter i fjerde kvartal.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 15. oktober 2025

Bank of America leverede noget bedre med både nettorenteindtægterne og handelsindtægterne i tredje kvartal, end markedet havde regnet med.

Det tages godt imod i formarkedet, hvor aktien sendes op med 3,8 pct. umiddelbart efter offentliggørelsen.

I kvartalet voksede storbankens indtægter i et hurtigere tempo end omkostningerne, fremgår det af regnskabet ifølge Bloomberg News. Sammen med en fortsat god omkostningsdisciplin og en stærk kundekredit bidrog det til et stærkt kvartal.

Nettorenteindtægterne landede i kvartalet på 15,23 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 15,03 mia. dollar.

Endnu bedre var udviklingen for handelsindtægterne, der i tredje kvartal løb op i 5,35 mia. dollar mod ventet 5,01 mia. dollar. Her bidrog særligt handel med aktier, mens handel med fastforrentede papirer og valutaer var omtrent som ventet af analytikerne.

Den gode udvikling for nettorenteindtægterne ses fortsætte i fjerde kvartal, hvor Bank of America venter i niveauet 15,6-15,7 mia. dollar.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER