Bitcoin når rekordpris over 94.000 dollar: Steget 40 pct. siden det amerikanske valg

Bitcoin stiger med 2,7 pct. til 94.792 dollar, drevet af Trumps støtte til kryptovalutaer og handel med optioner på Blackrocks Ishares Bitcoin Trust-ETF.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 20. november 2024

Bitcoin fortsætter onsdag sin himmelfærd med et plus på 2,7 pct. til 94.792 dollar, hvilket har bragt fremgangen siden det amerikanske præsidentvalg op over 40 pct.

Prisen for kryptovalutaen er de seneste uger drevet i vejret på udsigt til, at Donald Trumps forkærlighed for kryptovalutaer vil give endnu mere rygvind for valutaen, der lå i 67.086 dollar dagen før det amerikanske valg, den 4. november.

Senest vurderes bitcoin også været hjulpet af, at der kan handles optioner på Blackrocks Ishares Bitcoin Trust-ETF.

Mere end 350.000 kontrakter skiftede hænder, efter at Nasdaq noterede optionskontrakterne tirsdag. I omegnen af 80 pct. af handlerne satsede på fortsat fremgang for bitcoinprisen, viser data fra Bloomberg News.

Nogle investorer forventer, at optionerne på bitcoin-ETF’en vil øge tilstrømninger til den digitale valuta.

Mængden af optioner var en “god start, der demonstrerede voksende forbindelser mellem det krypto-indfødte økosystem og den traditionelle finansverden,” siger Caroline Mauron, medstifter af Orbit Markets, en leverandør af likviditet til kryptoderivater.

– Selve volumen er endnu ikke stor nok til at drive retningen af det underliggende aktiv, men positive overskrifter bidrog bestemt til en positiv stemning.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER