Boeing arbejder på at udvikle afløser for ulykkesramt flytype

Boeing planlægger en afløser for 737 Max-flyene med et nyt flydesign med en enkelt midtergang for at styrke forretningen og udfordre Airbus. Ulykker har ramt Boeings tillid, mens konkurrenten har vundet markedsandele.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 30. september 2025

Boeing er gået i gang med at lægge planer for en afløser for 737 Max-flyene, skriver Wall Street Journal med henvisning til anonyme kilder.

Der er tale om et nyt fly med en enkelt midtergang ligesom 737 Max-flyet.

Udviklingen er i de tidlige stadier, og planerne er stadig ved at blive udstukket, skriver avisen. Den ser skridtet som et sats fra Boeing på, at et topmoderne flydesign kan styrke forretningen i de kommende årtier og udfordre konkurrenten Airbus.

Foreløbigt har Boeings topchef Kelly Ortbergs strategi fokuseret på, at løfte kvaliteten i produktionen og løse produktionsproblemer samt at styrke selskabets økonomi.

På en investorkonference for nyligt sagde Ortberg, at Boeing er på vej til at afslutte en række projekter og frigøre en masse kapital, der vil gøre det muligt at fokusere på, hvad det næste bliver for flyproducenten.

Boeings 737 Max-fly kom i kommerciel drift i maj 2017. Men to dødelige ulykker resulterede i et globalt flyveforbud for hele flåden i 2019 og forsinkede også to nye varianter.

Ulykkerne har desuden ramt kundernes tillid til Boeing, mens konkurrenten Airbus har vundet markedsandele.

Link til originalartikel: https://www.wsj.com/business/airlines/boeing-has-started-working-on-a-737-max-replacement-40a110df?mod=hp_lead_pos1

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER