Carlsberg laver licensaftale med amerikansk cannabisproducent

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 18. februar 2026

Carlsberg har indgået en eksklusiv licensaftale med Tilray Brands fra 1. januar 2027 om produktion og distribution af øl i USA.

Det oplyser Tilray Brands onsdag.

Aftalen er i første omgang femårig og kan forlænges med yderlig fem år. Og Carlsbergs produkter vil nu blive produceret lokalt i USA – på den måde vil der ikke blive pålagt amerikansk told på øllene, som ville være tilfældet, hvis de skulle importeres fra eksempelvis Canada.

Der drejer sig blandt andet om ølmærkerne Carlsberg, Carlsberg Elephant og 1664. Og aftalen kan være med til at øge Carlsbergs markedsandel på det amerikanske marked, der er verdens næststørste ølmarked. Men blot 0,1 pct. af bryggerikoncernens omsætning stammer fra USA.

– Carlsberg har historisk haft en relativt begrænset position her, men vi ser det som positivt, da man nu kan øge sin tilstedeværelse uden at opbygge dyr produktion, logistisk eller distributionsnetværk, da man kan lukrere af Tilrays eksisterende infrastruktur, siger Haider Anjum, der er senioranalytiker i Jyske Bank.

– Dermed får man hurtigere markedsadgang og kan skalere sit brand via en partner, der allerede opererer på markedet. Man får en langsigtet platform, uden at binde sig til en permanent investering, påpeger han.

Haider Anjum ser det som “et smart træk og en strategisk genvej til det amerikanske marked uden at investerer et milliardbeløb i egen produktions- og distributionskanaler”:

– Man er dog afhængig af, at Tilray leverer, men de har nok også en økonomisk interesse i at få et succesfuldt partnerskab op at køre, siger Jyske Banks senioranalytiker.

Tilray Brands favner bredt indenfor forbrugsvarer. Selskabet producerer medicinsk cannabis, cannabis, softdrinks og special øl.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER