Chemometec i største dyk nogensinde efter nedjustering – NY2

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 24. marts 2026

Chemometec er med et fald på 37,7 pct. til 245,60 kr. på vej mod sit største endagsfald nogensinde.

Det sker, efter at selskabet har nedjusteret sine forventninger til 2025/26.

I en meddelelse til fondsbørsen forklarer Chemometec, der producerer celletællere, at forretningen i Nordamerika er udfordret fra flere sider.

Udfordringerne tæller den amerikanske nedlukning af statsapparatet i efteråret, der ifølge Chemometec har ført til en generel tilbageholdenhed blandt kunderne sammen med geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed.

– Det har ført til længere beslutningsperioder, som for Chemometec skaber usikkerhed, om hvorvidt et større antal ordrer vil blive modtaget og bogført i 2025/26, skriver selskabet i en meddelelse.

Dertil oplyser Chemometec, at implementeringen af automatiseret produktion til celle- og genbehandlinger blandt selskabets kunder har vist sig at tage længere tid end først antaget.

Endvidere har kundernes interesse for Chemometecs Xcytomatic-platform ført til en opbremsning i salget af andre produkter.

På den baggrund har Chemometec skåret omsætningsprognosen til 490-520 mio. kr. fra 565-580 mio. kr., mens driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, nu ses ramme niveauet 260-285 mio. kr. Tidligere var der ventet 320-335 mio. kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER