Dansk detailsalg faldt marginalt i marts

Udgivet: 28. april 2025

Detailsalget i Danmark faldt i marts med 0,1 pct. fra måneden før, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

– Det samlede fald skyldes nedgang i varegruppen fødevarer og andre dagligvarer, hvor salget faldt 0,8 pct. Detailsalget med beklædning mv. steg 2,7 pct., mens salget af andre forbrugsvarer var uændret, skriver statistikbureauet.

Samlet set var detailsalget i første kvartal 2025 0,7 pct. højere end i fjerde kvartal 2024.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel