Danske Bank-aktien: 30% op og mere endnu?!

Udgivet: 27. september 2018

Mange danskere lurer lige nu på, om de skal købe Danske Bank-aktien. Danske Bank står midt i en gigantisk skandale, der indbefatter hvidvaskning igennem tusindvis af udenlandske konti og mistænkelige pengestrømme på 1.500 milliarder kroner i bankens filial i Estland i årene 2007 til 2015.

Skandalen har ramt banken meget hårdt, og på få måneder er kursen faldet omkring 40%, hvorefter den lige nu ligger i en kurs omkring 165 DKK. Som investor og trader, kan det være meget fristende at købe nu, for er skandalen ikke ved at være afsluttet? Og hvor galt kan det gå for en bank, der er en af grundstenene i hele Danmarks økonomi?

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

For at blive klogere på fremtiden, har vi i det følgende set på, hvad der normalt sker for selskaber, der går igennem pludselige kursfald på 40% og mere. Vi har, ved hjælp af teknisk analyse set på, hvad vi måske kan forvente af kursen på Danske Bank i de kommende år.

På baggrund af den analyse ender vi med at foreslå, at man kan prøve at købe op i Danske Bank nu – men med et meget kort stoploss på sin investering. Eller man kan vente til en kurs, der har etableret sig over 190 DKK. Under alle omstændigheder bør man have MEGET stor tålmodighed. Den 27. september har Goldman Sachs endvidere et langsigtet kursmål for Danske Bank på 220 kr. I skrivende stund ligger kursen på 169 DKK, så det svarer til en stigning på 30%!

Danske Bank-aktien på en ugegraf

Teknisk analyse

Efter en rutchetur som den Danske Bank har været igennem, skal man passe på med at bruge sine sædvanlige tekniske indikatorer. De glidende gennemsnit er selvsagt fuldstændig skæve, og det samme er tal fra en lang række andre indikatorer, der har svært ved at forholde sig til det pludselig og meget store fald i prisen. Man kan heller ikke undlade tiden før marts-måned, hvor tingene begyndte at gå galt for Danske Bank, for i så fald har man alt for lidt data af regne på, og udfaldet bliver ubrugeligt.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app
Et studie på tre universiteter i USA konkluderer, at virksomheder, der bliver afsløret i fusk, typisk straffes 7,5 gange hårdere af markedet, end af de retslige efterspil.
Et studie på tre universiteter i USA konkluderer, at virksomheder, der bliver afsløret i fusk, typisk straffes 7,5 gange hårdere af markedet, end af de retslige efterspil.

Rent teknisk kan man dog sagtens kigge på historiske støttepunkter, der sandsynligvis stadig har betydning, og man kan også benytte sig af særlige fibonacci-niveauer, for at få et indtryk af, hvor prisen er på vej hen. Det skal vi se nærmere på i de følgende eksempler fra andre skandaler, der har at gøre med troværdighed eller/og fusk. Netop de to ting kendetegner episoden omkring Danske Bank. Ved at kigge på udviklingen af historiske grafer kan man måske blive klogere på, hvor Danske Bank-kursen skal hen. Lad os dog først og fremmest slå fast, at det er svært at finde lignende situationer, hvor et stort, velrenommeret selskab pludselig rammes af en skandale af samme omfang som den Danske Bank har oplevet. Her er dog fem eksempler:

1. Eksempel: Volkswagen

Den 21. september 2015 faldt Volkswagen-aktien med omkring 20% på en enkelt dag, og med omkring 40% på en samlet måned. Faldet skyldtes afsløring af snyd med software på dieselbiler, så udledningen af kvælstofilter bliver reduceret, når bilerne bliver testet for netop det. En kæmpe skandale, der gik hårdt ud over virksomhedens troværdighed, og hele Tysklands omdømme som leverandør af kvalitet.

 

Under nedturen bragede kursen lige ned igennem et gammelt støtteniveau i kurs 150 EUR og videre helt ned i kurs 95. Som det kan ses af grafen tog det yderligere 2 år, før kursen var  nogenlunde tilbage fra tiden før skandalen, og selv nu – tre år senere – ligger kursen stadig lidt under prisen fra begyndelsen af september 2015. Ikke desto mindre havde man havde tjent omkring 100% på sin handel, hvis man havde formået at købe på bunden i slutningen af september 2015 og solgt på toppen i kurs 190 omkring januar 2018. Så heldig kan man dog ikke være hver gang. Det interessante er imidlertid at se, hvordan kursen bevæger sig i en opadgående kile fra bunden i kurs 95 og dernæst respekterer det gamle støtteniveau/modstandsniveau i kurs 150 EUR i 3-4 omgange, før kursen endelig i oktober 2017 formår at skyde igennem.

2. Eksempel: American Realty Capital Properties
I oktober 2014 kom det frem, at der var fusket massivt med regnskaberne i American Realty Capital Properties. Selskabet forvalter ejendomme for mere end 30 millarder dollars i USA, og aktien faldt omkring 35% på en enkelt dag. Siden dengang er en stor dele af ledelsen byttet ud, og virksomheden gik i gang med at strømline sine forretning. Samtidig skiftede American Realty Capital Properties navn til VEREIT.

Figur 2. Panik i American Realty Capital Properties.
Figur 2. Panik i American Realty Capital Properties.

Som det kan ses af dagsgrafen i ovenstående figur 2 faldt American Realty Capital Properties voldsomt i oktober 2014, da uregelmæssighederne dukkede op. Prisen genvandt noget af det tabte igen dagen efter og røg op i fibonacci-niveau 38,2% fra den forudgående dags laveste punkt. Herefter sank prisen dog ned igen – under det første lavpunkt fra panikdagen. Da tilliden til selskabet var genskabt i december 2014 steg prisen langsomt op i fibonacci-niveau 38,2% og dernæst til 50%, der samtidig er et rundt tal omkring 10 USD. Få måneder senere skiftede selskabet navn til VEREIT (VER:xnys) og kursudvikligen for det gamle selskab stoppede. Men endnu et år efter skandalen var prisen endnu ikke kommet over 50%.

3. Eksempel: BP
Den 20. April 2010 skete der en eksplosion på boreplatformen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf. Den britiske selskab BP bar en del af ansvaret, og i flere uger strømmede 12.000 til 19.000 tønder olie dagligt ud i havet. Selskabets troværdighed led et enormt knæk, og der blev uddelt bøder på mere end 4,5 millarder dollars. Hertil skal lægges, hvad selskabet skulle betale for oprydning.

Figur 3. Panik i BP.
Figur 3. Panik i BP.

Som det kan kan af grafen (figur 3.) faldt aktien mere end 50% i perioden omkring olieudslippet og landede omkring en kurs på kun 300 USD et par måneder efter skandalen. Dernæst steg prisen op til fibonacci-niveau 38,2%, og året efter yderligere op til 61,8%, lidt over det runde tal 500. Indtil nu har prisen dog aldrig været højere end 61,8%. I september 2015 ligger prisen omkring 330.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

4. Eksempel: Tyco
I 2002 kom det frem, at Tycos direktør, Dennis Kozlowski, sammen med et par ansatte, systematisk havde bortledte millioner af dollars fra selskabet i form af ikke-godkendte lån og svigagtige aktiesalg. De tidligere topfolk fra det amerikanske industri-konglomerat blev senere dømt op til 25 års fængsel for at have stjålet 150 millioner dollars fra selskabet.

 

Figur 4. Panik i Tyco.
Figur 4. Panik i Tyco.

I løbet af skandalen faldt Tyco op mod 80% og først i 2013 – over 10 år efter skandalen – lykkedes det kursen at komme op på det tidligere niveau fra 2002. Som man kan se af ugegrafen standser prisen op omkring 38,2%, dernæst igen omkring 50%. Her finder prisen gentagende gange støtte og modstand helt frem til 2010. Allerede i 2007 slår prisen dog op igennem alle fibonacci-niveauer for en kort bemærkning i en pris omkring 26.

5. Eksempel: Satyam Computer Services
Det gik overraskende godt for det indiske IT-firma Satyam Computer Services lige indtil 2009, hvor direktøren Ramalinga Raju indrømmede, at regnskaberne var falske, og at oppustet med 1,47 millarder dollars. Oplysningen fik aktien til at kollapse fuldstændig, og den gik fra en kurs omkring 530 til kun 30.

Figur 5. Panik i Satyam Computer Services.
Figur 5. Panik i Satyam Computer Services.

Som det kan ses af ovenstående graf tog det flere måneder, før chokket helt havde sat sig, og på det tidspunkt erkendte investorerne, at Satyam nærmest ikke var noget værd. Siden forsøgte prisen over et år at nå op i fibonacciniveau 23,6%, men det lykkedes først i 2013.

De fem eksempler har en del til fælles:

A. Det tager 3-5 måneder før panikken helt har lagt sig og priserne genfinder et vist fodfæste i markedet. I den periode vil aktien typisk teste bundlinjen nogle gange, og måske ligefrem gå mod nye dybder i de tilfælde, hvor der afdækkes mere af skandalen. Det skete for eksempel for BP, der flere gange forsøgte at stige, men blot faldt endnu dybere efterhånden som problemerne bed sig fast.

B. En anden læring er, at der kan gå årevis, før prisen kommer op på samme niveau, som før skandalen. I nogle tilfælde sker det måske aldrig. Det gælder for eksempel virksomheder såsom Enron og Worldcom, der endte med at gå konkurs.

C. Alle fem aktiekurser respekterer rent faktisk de gængse tekniske fibonacci-niveauer og støtte- modstandsniveauer på deres vej op igen. I nogle tilfælde vil kursen også møde modstand ved runde tal. Fibonacci-niveau 38,2% ser ud til at være særlig vigtigt.

Sådan kan man handle Danske Bank-aktien

Den meget risikobetonede investor kan købe nu og håbe på, at støtte/modstandsniveauet i 160 DKK helt tilbage fra 2005/2008/14/15 og 2016 holder. I det tilfælde kan man lægge et stop umiddelbart før 160 DKK, og til gengæld jagte et target oppe omkring 215 DKK, der udgør endnu en gammel modstand og samtidig fibonacci-niveau 61,8%. Det vil i så fald give et afkast på næsten 30%.

Hvis man har is i maven, kan man også lægge stop nede i 140. Hvis det niveau brydes, skal man helt klart ud af aktien.

Er man mere fornuftigt, kan man vente nogle måneder for at se, om alle skeletterne er kommet ud af skabet, og om prisen har konsolideret sig i området over 170. Her kan man købe med første target omkring 215 DKK.

Hvis man vil spille endnu mere sikker, bør man vente på en uptrend, der kan etablere sig over 190 DKK. Hvis det er tilfældet bør man nok gå efter et target, der ligger helt oppe mod gamle toppe i 250 DKK.

Ifølge en analyse fra Goldman Sachs har Danske Bank per den 27. september 2018 et langsigtet kursmål på 220 kr.

Uanset hvilken strategi, man vælger, så skal man have tålmodighed. Som i ovenstående eksempler, kan det tage årevis (2-4 år), før kursen igen ser fornuftig ud. Og hvad kan der ikke ske med verdensøkonomien i mellemtiden?

Danske Bank kan handles på handelsplatformen Markets med 5 gange gearing. Det betyder, at dit samlede afkast bliver fem gange større. Det samme er dog tilfældet med dit tab. Hvis du køber Danske Bank for 10.000 kroner i nuværende kurs 168 og sælger papirene igen til kurs 215,  vil du have tjent 28% – det vil sige 2800 DKK. Da aktien er gearet 5 gange, bliver gevinsten hos Markets 5 x 2800 kroner = 14000 kroner

Disclaimer: Denne artikels forfatter har aktier i Danske Bank.

Danske Bank-aktien på en ugegraf
image_pdfimage_print
Del denne artikel