Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025

Danske Banks regnskab for 2024 viser rekordoverskud på 23,6 mia. kr. med forventninger om 21-23 mia. kr. i 2025 trods øget usikkerhed på globale markeder.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 7. februar 2025

Danske Banks regnskab for 2024 gav rekorder på flere poster. Og der er mere vækst i vente – omend i lidt mindre raketfart i år.

Bankens bundlinje endte på 23,6 mia. kr. sidste år, og i 2025 ventes et overskud i størrelsesordenen 21-23 mia. kr Det er lidt under slutfacit sidste år – her skal det dog lige bemærkes, at analytikerne havde set et overskud på 22,7 mia. kr. inden regnskabet – og at Danske Bank sidste år startede ud med forventningerne om et overskud på 20-22 mia. kr. for så siden at opjustere to gange i løbet af året.

Inden regnskabet havde analytikerne da også sat barren lavere for 2025. Buddet på overskuddet i år lød på 21,3 mia. kr. og altså under midtpunktet på 22 mia. kr. i Danske Banks prognose.

At væksten går over i et andet gear skyldes blandt andet, at nedskrivningerne i Danske Bank sidste år var historisk lave og endte med at blive en indtægt på 0,5 mia. kr. I år venter banken, at det kommer til at gå den anden vej og ser reelle nedskrivninger på 1 mia. kr.

For usikkerheden på de globale markeder er ikke blevet mindre, efter at Donald Trump satte sig i det ovale kontor i Det Hvide Hus i januar. Hvor Danske Bank de seneste år har skulle navigere gennem høj inflation, højere renter og krige – så kan en handelskrig være under opsejling mellem EU og USA – og dermed kan øget told også ramme danske virksomheder. Og det er også noget, der skal tages med, når kabalen for 2025 lægges.

MINDRE GAVEREGN TIL AKTIONÆRERNE

Danske Bank har valgt at dele det imponerende overskud med aktionærerne, der kan se frem til 14,70 kr. per aktie for andet halvår. Dermed når det samlede udbytte for året op på 22,20 kr., og tillægges det aktietilbagekøbsprogram på 5 mia. kr., som også er annonceret i forbindelse med regnskabet, når den samlede udlodning op på 100 pct. af overskuddet i 2024.

Derudover betalte Danske Bank i 2024 også et særligt udbytte på 6,50 kr. vedrørende frasalget af bankens norske privatkundeaktiviteter.

Tabel over analytikernes forventninger til Danske Banks regnskab for fjerde kvartal 2024:

Mio. kr. Q4 24 Q4 24(e) Q4 23 FY 24 FY 24 (e) FY 23
Nettorenteindtægter 9244 9046 9134 36.697 36.498 35.000
Nettogebyrindtægter 4509 3659 3148 14.912 14.062 11.707
Handelsindtægter 559 654 757 2668 2764 3704
Indtjening fra forsikringsaktiviteter -20 14 550 1387 1421 1472
Indtægter i alt 14.568 13.617 13.827 56.405 55.452 52.445
Omkostninger i alt 6690 6756 6592 25.736 25.803 25.414
Res. før nedskrivninger 7879 6882 7235 30.669 29.672 27.031
Nedskrivninger -107 122 -32 -543 -315 262
Resultat før skat 7986 6672 7235 31.212 29.898 26.682
Nettoresultat 5995 5070 5765 23.629 22.702 21.262
Udbytte per aktie/kr. 28,7 26,9 24,80

Danske Banks forventninger til 2025:

Mia. kr. Ved Q4:
Indtægter i alt “en smule lavere” end i 2024
Omkostninger 26
Nettoresultat 21-23

Analytikernes forventninger:

Mia. kr. 24(e) 25(e) 26(e)
Omkostninger 25.803 25.779 26.090
Nettoresultat 22.947 21.283 21.222

(e) = Medianestimat indsamlet af Danske Bank blandt op til 12 analytikere frem til den 15. januar.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER