DSV’s aftale om milliardkøbet af DB Schenker er på dagsordenen på et ekstraordinært møde i Deutsche Bahns bestyrelse onsdag den 2. oktober.
Det oplyser en talskvinde fra Deutsche Bahn til MarketWire.
Der har ellers tidligere været rygter om, at mødet skulle holdes allerede fredag.
Netop Deutsche Bahns godkendelse af DSV’s gigantopkøb til omkring 107 mia. kr. er en af de udeståender, der mangler, inden handelen kan gennemføres.
Handlen er derudover også betinget af en godkendelse fra det tyske Forbundsministerium for Digital og Transport samt af sædvanlige myndighedsgodkendelser.
Det er bare godt en uge siden, at kapitalfonden CVC Capital forsøgte at skabe rav i den ved at åbne for et muligt endnu højere bud, end DSV, der ellers havde meldt købsaftalen ud allerede den 13. september.
Ved den lejlighed var Deutsche Bahn dog ikke sen til at afvise CVC.
– Underskrivelsen af købsaftalen med DSV afslutter salgsprocessen i overensstemmelse med EU’s statsstøttelovgivning, og ensidige erklæringer fra tilbudsgivere kan ikke længere tages i betragtning, skrev en talsmand fra Deutsche Bahn i en mail til Shippingwatch.
.\˙ MarketWire