Er markedet klar til et jule-rally?

Updated: 9 december 2021

Julemåneden er den bedste tid på året for aktiemarkedet, men hvad de færreste ved er, at det primært er den sidste halvdel af måneden, som oftest fører til de gode afkast, samt de to første dage i året efter.

Siden 1936 har man ifølge data fra Bank of America oplevet, at december i 79% af tilfældene gav et positivt afkast, og at aktierne i gennemsnit gav et afkast på 2,3% i December.

Rent faktisk er det den sidste del af december, som oftest er med til at give de gode afkast. Mens udtrykket “Santa Claus rally” er forbundet med hele decembers performance, så opstår stigningerne som oftest over årets sidste fem handelsdage og de første to handelsdage i januar.

“Det meste af aktiemarkedets positive takter har en tendens til at opstå mellem jul og nytårsdag,” skriver Stephen Suttmeier, som er analytiker hos Bank of America.

Han påpeger dog samtidig, at den første del af måneden ikke har været specielt god historisk set. Her er det gennemsnitlig afkast i S&P 500 0,02% i de første ti handelsdage af december, mens der i de sidste 10 dage af måneden i gennemsnit har været et afkast 1,19%.

Find en aktieraket i 2022, og vind en tur til New York! Læs mere

Data fra LPL research understøtter dette billede. Ifølge Ryan Detrick, som er chef-markedsstrateg hos LPL, så bør investorerne ikke tabe troen på et jule-rally, selv om de næste to uger kommer til at være en lidt bumlet tur i markedet.

“Selv om december er en god måned som helhed, så skal man huske, at det først er i den anden halvdel af måneden, at julemanden kommer på besøg,” siger Ryan Detrick ifølge Business Insider.

Herunder kan man på grafen se, at det i gennemsnit først har været omkring den 15’ende i måneden, at stigningerne historisk set har indfundet sig.

Den præcise årsag til stigningerne i julemåned er aldrig blevet påvist, men der er mange teorier. Blandt andet taler mange om den gode stemning i forbindelse med julen, at folk shopper mere i denne periode, og at mange investerer deres julebonus eller årsbonus på dette tidspunkt. En anden teori er, at det er dette tidspunkt, hvor institutionelle investorer går på ferie og overlader markedet til private investorer, som typisk har et mere positivt syn på markedets udvikling.

Alt i alt lyder det som om, der er gode odds for stigning, men det betyder ikke, at aktiemarkedet er helt immun over for store fald i december. For eksempel faldt S&P 500 7,6% i 2018 baseret på frygt for, at den amerikanske centralbank ville sætte renterne op og bekymringer omkring, hvorvidt væksten ville kunne fortsætte i det samme tempo.

På nuværende tidspunkt har vi nogle af de samme udfordringer som dengang, og det kan ifølge Savita Subramanian, som er analytiker hos Bank of America trække i en anden retning for aktiemarkedet.

Find en aktieraket i 2022, og vind en tur til New York! Læs mere

image_pdfimage_print
Del denne artikel
Tags:

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • Populær
Der findes ikke nogen relateret indlæg