eToro tilbyder gratis handel med amerikanske Exchange Traded Funds

Udgivet: 20. august 2019

På handelsplatformen eToro er det muligt helt gratis at handle en lang række amerikanske ETF’er (Exchange Traded Funds), hvilket man som detailinvestor i Danmark ikke har mulighed for pga. EU lovgivningen. Man handler uden at betale kurtage, spreadtillæg og andre interessante gebyrer til samme lave spreads som de enkelte ETF´er handles til på børsen. Man slipper således også for overnight fees, når man køber ETF´erne uden gearing (går lang) og man slipper helt for evt. transaktionsomkostninger, som børsen måtte opkræve.

Opret dig her på handelsplatformen eToro.

Som nævnt er de fleste af de ETF´er man kan handle amerikanske, hvilket man som detailinvestor i EU typisk ikke kan handle pga. EU-lovgivningen og manglende oversættelse af de de enkelte fondes Key Investor Documents. Denne information kan man let selv finde hos de respektive amerikanske fonde på engelsk, som ofte benævnes fact sheet eller lignende.

Før i tiden har eToro primært udbudt sine finansielle instrumenter i form af almindelig CFD handel, men i forbindelse med indførelsen af Zero Commission handel, betyder det, at man, når man køber ETF´er reelt køber de underliggende ETF´er, som opbevares i et samledepot. Det er kun gældende, når man køber en ETF, dvs. tager en lang position. Hvis man derimod sælger (dvs. åbner en kort position) en given ETF eller vælger at geare den fra 2 til 5 gange, handler man fortsat ETF´en i form af en CFD kontrakt, hvilket samtidig udløser et lille tillæg til spreadet.

Hos eToro køber man ikke et bestemt antal enheder i ETF´er. Man handler i stedet for et nærmere angivet beløb, som minimum skal beløbe sig til 50 USD. Det medfører, at man kan komme til at eje en fraktion eller et skævt antal ETF´er alt efter hvilket kursniveau de handles i. Se eksempel i nedenstående købsvindue.

Udbuddet af ETF´er blevet markant større på det seneste, og det er muligt at finde noget inden for stort set alle aktivkategorier. For nærværende er det muligt at handle knap 150 forskellige ETF´er, hvoraf langt de fleste er amerikanske. Du kan finde en samlet liste over disse her.

Eksempelvis er det muligt at købe ETF´en med tickerkoden QQQ, som er en ETF der udbydes af det amerikanske Powershares ejet af Invesco. Fonden investerer i Nasdaq 100 selskaberne, hvoraf for eksempel Microsoft, Apple og Amazon hver især udgør ca. 10% for tiden. Det er Nasdaq 100 indekset, som er benchmark og som fonden replicerer ved at købe aktierne fysisk med tilsvarende vægt, som de har i indekset. Fonden har en årlig omkostning på ca. 0,20% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør i omegnen af 0,8%. Morningstar har givet fonden hele 5 stjerner, som har en formue på pt. 415 mia USD.  Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

 

På ovenstående købsvindue i eToro webtrader ses, at man ved at vælge en gearing (Leverage) på X1 handler det underliggende aktiv direkte uden gearing. Man køber i dette tilfælde for minimumsbeløbet 50USD, hvilket svarer til 0,27 af ETF´en. Spreadet man handler til, er det samme som man kan handle til på den børs, hvor ETF´en er børsnoteret. Man opkræves ikke kurtage, overnight gebyrer eller andet.

 

Det er ligeledes muligt at købe ETF´en med tickerkoden VOO, se billedet af købsvinduet i eToro webtraderen nedenfor, som udbydes af amerikanske Vanguard. Fonden investerer i de 500 aktier, som indgår i det brede SP500 indeks, som samtidig er benchmark. De to største besiddelser udgør i alt 23% af indekset. Fonden har en meget lav årlig omkostning på bare 0,03% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 2%. Fondens formue udgør næsten 500 mia. USD. Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

En tredje interessant ETF kunne være FXI, som udbydes af iShares og som følger FTSE China 50 indekset. Fonden er også pænt stor og har en årlig omkostning på 0,74% mens den udlodder et årligt udbytte på omkring 2%. Læs mere om fonden hos udbyderen her.

Herudover findes bl.a. ETF´er i guld (GLD) som udbydes af SPDR, diverse obligationsmarkeder såsom TLT, som investerer i 20+ årige US Treasury Bonds, Emerging Markets såsom EEM, som tracker MSCI Emerging Markets Index eller olie og gas udvikling igennem XOP, som udbydes af SPDR og mange flere.

Idet det kan være lidt vanskeligt at finde frem til de mest interessante ETF´er inden for en bestemt aktivklasse, kan man f.eks. bruge andre søgemaskiner såsom etf.com eller etfdb.com. Udover aktivklassen skal man orientere sig nærmere om hvilke indeks de enkelte fonde følger, eventuelle udbyttebetalinger samt naturligvis de årlige omkostninger (TER, Total Expense Ratio), som man kan sammenligne direkte med danske investeringsforeningers løbende omkostninger i %. De billigste danske indeksfonde har typisk omkostninger omkring 0,5% årligt, hvilket er tilfældet for mange Sparindex fonde og de indeksfonde som Danske Invest udbyder. Tager man udbuddet i betragtning, er udbuddet inden for ETF både meget bredere og dybere. Se den samlede oversigt over ETF´er, som man kan handle hos eToro her.

Læs mere i vores artikel om Zero Commission ved aktiehandel her.

image_pdfimage_print
Del denne artikel