Interessen for digitale betalingsløsninger er vokset eksplosivt gennem de seneste år, i takt med at stadig flere handlende og forbrugere søger en nem og hurtig måde at overføre penge. En af de virksomheder, der befinder sig i hjertet af denne udvikling, er amerikanske PayPal.
Med en global rækkevidde, massiv kundebase og solid indtjening har PayPal længe været betragtet som en af fintech-sektorens sværvægtere. Og lige nu ser den ud til at have en god værdisættelse, som giver mulighed for en upside i kursen på 20-25%.
Det er der flere årsager til.

Aktietilbagekøb og muligheder i kryptosegmentet
Under coronapandemien oplevede PayPal en nærmest eksplosiv vækst, fordi onlinehandel boomede. Men i tiden efter genåbningen er væksten i antallet af nye brugere bremset op, og aktiekursen har svinget kraftigt. Flere analytikere peger på, at PayPal nu befinder sig i en ny fase: Selskabet er måske ikke længere en “hypervækst-aktie” – men i stedet en mere stabil value-aktie med potentielt forudsigelig, jævn vækst.
En af PayPals forcer er stabile cash-flows. Ifølge flere estimater kan selskabet generere omkring 6 mia. dollar årligt i “free cash flow”. En væsentlig del af dette forventes brugt på aktietilbagekøb, hvilket historisk har haft en positiv indvirkning på et selskabs aktiekurs, fordi antallet af tilgængelige aktier i markedet mindskes.
For de mere teknologisk orienterede investorer er PayPals satsning på kryptobetalingsløsninger et særligt interessant område. Ved at give brugerne mulighed for at købe, sælge og opbevare kryptovaluta direkte i PayPal-appen forsøger virksomheden at udnytte en potentiel ny megatrend, hvor kryptovaluta kan blive en integreret del af onlinebetalinger.
Hundredevis af millioner brugere
PayPal blev grundlagt i slutningen af 1990’erne med den idé at gøre onlinebetalinger mere sikre og tilgængelige. Siden er virksomheden vokset til at blive et globalt fænomen, med hundredvis af millioner af aktive brugere, der benytter platformen til alt fra online shopping til venneoverførsler.
Mange kender PayPal som betalingsløsningen på eBay, som selskabet var ejet af i en årrække.I 2015 blev PayPal udskilt som et selvstændigt selskab, og det gjorde det muligt at etablere partnerskaber ud over eBay og tilbyde sine løsninger til alle onlineforhandlere.
Udover PayPal selv ejer virksomheden bl.a. Venmo, der er særlig populær til P2P-overførsler blandt yngre forbrugere i USA. Virksomheden ejer også tjenesten Honey, som leverer rabat- og kuponløsninger til onlinehandel.
Paypal aflægger regnskab den 4. februar 2025, hvor der kan forventes pæn volatilitet i aktien. Du kan handle aktien på alle handelsplatforme, og hvis du ønsker at handle den med gearing, kan du bruge et såkaldt certifkat, hvor der for eksempel er mulighed for at geare med 2.
Hvis du tror, aktien skal op kan du købe et Bull-certifikat på Nordnet.
Hvis du mener, aktien skal ned kan du købe et Bear-certifikat på Nordnet.
Pres fra konkurrenterne
Selvom PayPal har en stærk markedsposition, er konkurrencen i fintech-sektoren benhård – og den bliver kun skarpere. Her er nogle af de udfordringer, som Paypal skal slås med i de kommende år.
Tech-kolossen Apple (med Apple Pay) og Google (med Google Pay) har for længst kastet sig ind i kampen om forbrugernes valg af betalingsmetode. Samtidig står kreditkortselskaber som Visa og Mastercard ikke stille, men udvider hele tiden deres egne digitale tilbud.
PayPal har set sin såkaldte “take rate” – den procent, som virksomheden opkræver pr. transaktion – falde støt over de seneste år. Konkurrenterne presser gebyrerne ned, og brugerne har i dag flere alternativer end nogensinde før.
Antallet af aktive konti er nærmest fladet ud. En stor del af PayPals fremtidige vækst skal derfor komme fra, at eksisterende brugere foretager flere og større transaktioner, eller at nye markeder åbnes.
Mulige vækstdrivere fremover
Trods konkurrence og udfordringer er der stadig væsentlige aspekter, der kan drive PayPal-aktien mod nye højder.
Mere effektiv drift: PayPal har skåret ned på udgifterne – eksempelvis i kundeservice og markedsføring – hvilket kan øge overskudsgraden. Hvis omsætningen holder sig stabil eller svagt voksende, kan disse omkostningsbesparelser forbedre bundlinjen markant.
Partnerskaber og e-handelsløsninger: Ligesom vi ser det i andre brancher kan nye partnerskaber være nøglen til at forblive førende. PayPal har allerede integrationsaftaler med store e-handelsplatforme. Hvis selskabet øger sin tilstedeværelse i f.eks. detailkæder eller gennem samarbejder med store leverandører af digitale produkter, kan det give ny vækst.
Potentiel genoplivning af brugervæksten: Selvom brugervæksten er bremset op i de største markeder, findes der stadig regioner, hvor onlinebetalinger er i hastig udvikling, herunder dele af Sydøstasien, Afrika og Latinamerika. Et aggressivt fokus på emerging markets kan på længere sigt åbne nye døre for PayPal.
Wedbush Securities følger PayPal tæt, og de peger ofte på, at EPS (indtjening per aktie) kan vokse med tocifrede procenter de kommende år, selvom omsætningsvæksten er faldet til et mere moderat niveau på omkring 8-10 %. Meget af denne potentielle indtjeningsvækst kan komme fra effektiv drift og ikke mindst aktietilbagekøbene. Af den årsag ligner PayPal en aktie, som potentielt kan have en ganske pæn upside.
Paypals aktie kan handles på alle handelsplatforme. Hvis du ønsker at handle den med gearing, kan du bruge et såkaldt certifkat, hvor der for eksempel er mulighed for at geare med 2.
Hvis du tror, aktien skal op kan du købe et Bull-certifikat på Nordnet.
Hvis du mener, aktien skal ned kan du købe et Bear-certifikat på Nordnet.
Se evt. mere info om Bull- og Bear-certifikater herunder.
DISCLAIMER
Investering indebærer altid en risiko. Denne information er kun til markedsføringsformål og udgør ikke investeringsrådgivning. Denne tekst er skrevet af Daytrader.dk med økonomisk støtte fra Societe Generale. Besøg www.certifikater.societegenerale.com for komplet risiko- og produktinformation. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.